Derfor døber vi ?

Har dåben altid været central i kristendommen ?  Ja. I Det nye Testamente i Bibelen er det beskrevet, hvordan Jesus blev døbt af Johannes Døberen i Jordanfloden. Da Johannes døbte Jesus, kom Helligånden over Jesus, og der lød en røst fra himlen : "Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag".Da Jesus blev døbt , gjorde Gud Johannes  Døberens vanddåb af Hesus til en dåb med vand og Helligånd. Jesus befalede de første kristne at døbe, og siden den første pinsedag, hvor den kristne kirke blev grundlagt, har kristne døbt.

Hvorfor er dåben vigtig ? Først og fremmest døber vi, fordi Jesus i det nye testamente har påbudt os at døbe. Den kristne dåb er en videreførelse af Jesu egen dåb. I folkekirken kalder vi dåben for et sakramente. At dåben er et sakramente betyder, at dåben er en hellig handling af forpligtende karakter. Når præsten efter dåben rækker forældrene den såkaldte dåbsattest, har vi attest på Guds troskab. De børn, der ikke er døbt, er også omfattet af Guds kærlighed, men som døbt får man et konkret pant. Dåben er Guds pant på, at han tager hånd om mennesket. Vi fødes ind i et liv, som også kender til det ondes magt, og ethvert menneske fødes med kræfter, som kan være destruktive. Mennesket er på forhånd fortabt, hvis ikke Gud tager hånd om det.

Hvorfor døber man børn ? Det er der ikke nogen klar bibelsk begrundelse for. Jesus var en ung mand, da han blev døbt. Voksendåb var det almindelige i kirkens første år. De første kristne missionærer døbte voksne, som omvendte sig til kristendommen. Senere begyndte man at døbe hele husstande og dermed også børn. Da kristendommen blev statsreligion i Romerriget under kejser Konstantin I (år 306-337), begyndte man at rette dåben direkte mod børnene. - Tidligere har man døbt børn så tidligt som muligt efter fødslen, for at de skulle være beskyttet mod det ondes angreb, og for at de ikke skulle gå fortabt, hvis de døde udøbte. I dag har man erkendt, at et sådant syn på de udøbte ikke rimer med Guds kærlighed til mennesker, så få lader deres børn døbe af frygt for, at de skal gå fortabt.

Fadderrollen

Fakta om fadderskab : 1. Alle børn, der døbes i folkekirken, skal have mindst to og højst fem faddere. For at blive fadder, skal man være kristent døbt, men man behøver ikke være medlem af folkekirken. Man må dog ikke have tilsluttet sig et ikke-kristent trossamfund. Faddere skal være konfirmeret eller have nået konfirmationsalderen. 2. Det er fadderens opgave at være vidne ved dåben og drage omsorg for barnets opdragelse i den kristne tro, hvis forældrene dør, før barnet bliver konfirmeret. En gudmor eller gudfar er den folkelige betegnelse for den af fadderne eller den af forældrene, som bærer barnet til dåb og svarer for det.

Historisk set : Rollen som fadder kendes tilbage fra oldkirken i de første århundreder efter Kristi fødsel. Faddere har haft forskellig betydning op gennem historien. Ifølge middelalderlig teologi skabte fadderskabet et særligt åndeligt bånd, der umuliggjorde ægteskab mellem fadder og dåbsbarn. Senere blev fadderskab et statussymbol. Af kirkebøgerne fremgår det, at der har været børn med op til 20 faddere, men det blev forbudt i 1735.

En vigtig relation : En norsk undersøgelse med dybdegående interwie blandt 13-15-årige dokumenterer, at de unge i undersøgelsen havde et tæt forhold til deres faddere, men ingen af dem angav, at fadderne havde været rollemodeller i forhold til deres trosliv.  Fadderen er typisk et menneske, som den unge har stor tillid til,og de ved, det er en person, der er udvalgt til at være en særlig aktør i deres liv. Børn har et stort behov for at blive bekræftet af andre i relationer og opleve, at der er voksne,  som vil relatere til dem ud over forældrene, siger Erling Birkedal, der står bag undersøgelsen.

Hvorfor er dåbskjolen lang ?

Den typiske dåbskjole er en hvid kjole, der er for lang til barnet. Historien bag den hvide kjole går tilbage ti 1600-tallet, hvor barnet blev neddyppet i dåbsvandet og efterfølgende skulle holdes varmt. Til det formål brugte man et sådant kristentæppe. I 1700-tallet blev det til en kristenpose, hvori den lille bedre kunne holde varmen. I takt med vores velstand blev poserne længere, og man fandt på at åbne dem forneden. Frem til 1800-tallet var det mest udbredte tøj til dåbsbarnet kristnposer i smukt, kulørt stof. Men i adelen begyndte man ar bruge hvide dåbskjoler, og den mode bredte sig til borgerskabet, hvor det slog igennem med hvide dåbkjoler. Siden 1890´erne har den lange, hvide kjole været det mest udbredte uanset socialt lag.

(Ovenstående er hentet fra magasinet "Dåb og barnetro", udgivet af Kr. D., som i mange sogne udleveres til dåbsforældre).