Ungdomskor (6.-9. klasse)

6. klasse - 9. klasse

Tirsdage kl. 16:30-18:15 Asminderød Sognegård

Ungdomskoret er for piger og drenge i 6. - 9. klasse, der ønsker at lære at synge samt optræde sammen med andre i kor og solistisk.

Cille Buch, Ungdomskoret dirigent, er solistuddannet klassisk sanger fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, stemmepædagog for DR Pigekoret, Dirigent for Fredensborg Slotskirkes Pigekor og freelance operasanger.

For at synge i Ungdomskoret skal du bestå en optagelsesprøve.

I Ungdomskoret arbejdes med:

    • stemmetræning
    • tekstudtale
    • noder og rytmer
    • klang
    • flerstemmighed
    • solistiske indslag
    • blandet repertoire. Både klassisk/ rytmisk, kirkelig/ verdslig musik.

Koncerter og Gudstjenester

Ungdomskoret optræder ved gudstjenester i Fredensborg Provstis kirker, samt i kulturhuse og på gågader.

Når man synger i Ungdomskoret, forventes man som udgangspunkt at deltage i alle korprøver, øvelørdage og koncerter, da dette er udgangspunktet for Korets høje standard.

Ungdomskoret øver i Asminderød Sognegård tirsdage kl. 16:30-18:15.

Hvordan søger jeg ind i Ungdomskoret?

Ønsker du at søge optagelse i Ungdomskoret, bedes du skrive en mail til dirigent Cille Buch: fredensborgkor@hotmail.com

 

Optagelseskrav
    • 2 vers udenad af en selvvalgt dansk sang (ikke en popsang)
    • 1. vers udenad af I østen stiger solen op
    • Derudover vil man evt. blive prøvet i enkle stemmeøvelser, for at vurdere stemmens fleksibilitet.

 

Nordsjællands Korskoles kalender