Valg til Menighedsråd 2024

I forbindelse med det kommende menighedsrådsvalg er der et par vigtige datoer, som vi gerne vil gøre opmærksom på det drejer sig om:

- Orienteringsmøde tirsdag den 14. maj kl 19.
- Valgforsamling tirsdag den 17. september kl. 19.
- Frist for indlevering af kandidatliste er 15. oktober kl. 12.

 

Orienteringsmøde
om valg til nyt
Menighedsråd for Karlebo Sogn
2024-2028 afholdes
Tirsdag den 14. maj 2024
kl. 19.00 i Sognegården i Nivå

Orienteringsmøde.

Menighedsrådet for Karlebo Sogn inviterer til orienteringsmøde om menighedsrådsvalget i 2024. Hvis du er nysgerrig på, hvad menighedsrådet laver, hvilke aktiviteter de arrangerer og hvilke opgaver de varetager, så mød op til orienteringsmødet og bliv klogere på menighedsrådsarbejdet i din kirke.
Orienteringsmødet er offentligt og alle er velkomne.

Valgforsamling.
Tirsdag den 17. september kl. 19.00 holder menighedsrådet valgforsamling og på dette møde kan du være med til at sætte retningen for arbejdet i Karlebo Sogn enten ved at stille op som kandidat til menighedsrådet eller ved at være med til at vælge, hvem der skal sidde i menighedsrådet de næste fire år.
Vi gør opmærksom på, at det kun er medlemmer af folkekirken med valgret i Karlebo Sogn, der har tale- og stemmeret på valgforsamlingen. Valgforsamlingen bliver afholdt i Sognegården i Nivå.           

Information om afstemningsvalg.
Der kan udløses et afstemningsvalg ved at indgive en kandidatliste senest 15. oktober 2024.
Et eventuelt afstemningsvalg afholdes i givet fald tirsdag den 19. november.
Kandidatlisten kan afleveres på kirkekontoret, Rantzausvej 2, 2990 Nivå, i kontorets åbningstid som er mandag til fredag 9 - 12.
Der skal vælges 15 medlemmer.
15 stillere skal underskrive kandidatlisten.
Kandidatlisten skal udfyldes på den officielle blanket fra Kirkeministeriet.