Prædiken til første søndag i advent i Egedal kirke 2. december 2018 kl. 10.30 ved sognepræst Jørgen Sejergaard, jse@km.dk

Prædiketekst: Mattæus-evangeliet, kapitel 21, vers 1-9:

Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved Oliebjerget, sendte Jesus to disciple af sted og sagde til dem: ”Gå ind i landsbyen heroverfor, og I vil straks finde et æsel, som står bundet med sit føl. Løs dem, og kom med dem. Og hvis nogen spørger jer om noget, skal I svare: Herren har brug for dem, men vil straks sende dem tilbage.” Det skete, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten, der siger: ”Sig til Zions datter: Se, din konge kommer til dig, sagtmodig, ridende på et æsel og på et trækdyrs føl.”

Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus havde pålagt dem. De kom med æslet og føllet og lagde deres kapper på dem, og han satte sig derpå. Den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen. Og skarerne, som gik foran ham, og de, der fulgte efter, råbte:

”Hosianna, Davids søn! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det højeste!”

Se, din konge kommer til dig

Der sker noget. Der sker noget vigtigt. Der sker noget afgørende. Der sker noget glædeligt. Hele kristendommen handler om, at der sker noget. Vi kan ikke altid se det. Vi kan ikke altid mærke det. Men gudstjenesten sørger for, at vi altid har mulighed for at høre det.

Se, din konge kommer til dig

Kristendommen handler om, at Kristus kommer til os. Han opsøger os. Han kommer til os. Han er vores konge. En konges opgave er at beskytte sit folk. Det er altså vores beskytter, som kommer til os.

Når en konge kommer, kan vi spørge om hans karakter. Hvad nytter det, at der kommer en magtfuld person, som skal beskytte os, hvis han ikke er til at stole på, men misbruger sin magt?

Derfor er det godt, at vi får at vide, at han er sagtmodig. Han går forsigtigt frem. Han er mild og venlig. Med andre er han optaget af vores vel, ikke af sin egen berømmelse og sin egen tilfredsstillelse. Det er lige netop denne beskrivelse, der gør, at vi kan stole på ham.

Hos profeten, som Mattæus her citerer fra, er der i øvrigt en sætning, som han har udeladt: retfærdig og sejrrig. Dem har han gemt til Jesu genkomst, hvor han kommer med magt og vælde. I dag kommer Jesus med kærlighed og mildhed, ikke for at dømme, men for at frelse.

Jesus er den troværdige, der ikke kommer for at mele sin egen kage. Han kommer for at tage sig af andre, af os. Jordiske magthavere kan svigte og bedrage, men han forbliver troværdig. Han skrabede hverken penge eller magt til sig. Han levede fattigt og brugte sin tid på at hjælpe andre.

Der er dog mere end som så i at være sagtmodig. Ikke alene er han fattig og uselvisk, men han er også mild i sin optræden. Der er mange mennesker, som arbejder for en uselvisk sag, men som godt kan være fremfusende og overfuse andre. Det møder vi ikke hos Jesus. Han kan være markant i sine udtalelser, ikke mindst når han møder hykleri og ondskab, for dér afslører han ondskaben uden at tage hensyn til nogen æresbegreber, men han er meget hensynsfuld over for de svage, de syge, de hjælpeløse, de sørgende, de, der fortryder. Han herser ikke med mennesker, og han håner ikke nogen. Der er ingen ondskabsfuld og nedrig sarkasme hos ham.

Han kommer for at redde os fra død og dom. Han kommer for at frelse os fra synd og død. Synden er som en dødbringende sygdom, ikke i kroppen, heller ikke i sjælen, men i gudsforholdet. På dette punkt er alt i os afsporet. Derfor sygner vi hen før eller siden. Som vi fødes, besidder vi ikke varigt liv og heller ikke den dybe, befriende glæde, der kan overleve al sorg. Jesus er kommet for at give os netop det varige liv og den dybe glæde. Hvorfor kan vi ikke selv nå frem til det ved vore egne kræfter? Fordi det varige liv er ham og den varige glæde er glæden over ham. Ham kan vi ikke finde ved vore egne anstrengelser. Hans venskab kan vi ikke gøre os fortjent til. Glæden over ham magter vi heller ikke selv at skabe. Man bliver ikke automatisk glad for Jesus, bare man hører om ham og lærer ham at kende. Mange bliver vrede over ham. Det er et guddommeligt under, når det lykkes ham at elske sig til indflydelse i vort liv. Når vi selv skal søge sandheden, søge Gud, finder vi den ikke. Derfor er det så godt, at han opsøger os. Han kommer til os hele vort liv. Han kommer til os i hver eneste gudstjeneste. Han kommer til os, når rygtet og budskabet om ham spredes. Ja, i dag hører vi talrige beretninger om, at han åbenbarer sig i syner og drømme for dem, som endnu ikke har hørt budskabet og rygtet om ham.

Jesus kommer for at tage os ind i sit kongerige, og når vi er kommet ind, så kommer han stadig for at styrke og glæde os endnu mere. Det kristne liv er et forløb, en vækst. Vi er som træer, der vokser. Hele tiden kommer Kristus for at give os vækst. Første gang, han kommer ind i vort liv, planter han os i sin have. Dernæst kommer han hele tiden for at give os vækst. Rødderne skal vokse dybere ned, og grenene skal blive tunge af frugt.

Når Jesus kommer, bliver der fest. Skarerne hylder ham. De lægger både palmegrene og kapper foran ham. De begynder også at synge.

De hylder ham: Hosianna!

De tænker på hans kongelige afstamning: Davids søn

De ønsker velsignelse over ham: Velsignet være han.

De bekender: han er den, som kommer.

Johannes Døber spurgte: Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?

Folkeskaren var ikke i tvivl: Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!

Vi kan i bakspejlet se, at de forventede en politisk messias, en politisk kristus, og de blev skuffet og korsfæstede Jesus. De syntes, at han ikke opfyldte de gamle profeters ord.

I næste omgang kan vi også i bakspejlet se, at de tog fejl. Selv om Jesus ikke er en politisk Kristus, så er han dog Kristus. Og en dag skal alle bøje sig for ham, såvel jøder som romere, danskere og alle andre.

Så derfor kan vi på et helt anderledes fast grundlag synge med på lovsangen fra Jesu indtog i Jerusalem. Vi har fået lov at se, at han netop har opfyldt mange af profetierne – ”Tak og ære være Gud, som har ført sit løfte ud” - og at han er den, som også skal opfylde resten. Han skal bringe en verden af fred, og alle skal bøje sig for ham.

Da Jesus red ind i Jerusalem, blev der fest. Mange tog del i hyldesten og sangen, men andre blev vrede og forsøgte at få Jesus til at dæmpe sine tilhængere. Det ville han dog ikke.

Hele ånden i begivenheden og beretningen er at bevæge os alle til at tage del i lovsangen. Bibelteksterne til denne dag opfordrer os til at smække dørene op på vid gab og tage imod ham. De fleste, der kommer i kirken, kommer jo også netop for det. Vi synger med på salmerne af hjertens lyst, fordi Kristus har givet os noget at synge om. Vi har fået ham at synge om – både på de gode og de onde dage.

Vi synger om, hvad han har gjort for os. Og vi synger bønner om, at han vil gøre mere for os, nemlig komme ind i vort liv. Den næste salme, vi skal synge, er et pragteksemplar af en sådan bøn. Med enkle, men stærke og dybe ord beder vi Kristus komme ind i vort liv. Den bøn burde stå med ildskrift alle menneskers hjerter. Den burde bedes af alle hver dag.

Vi har brug for Kristus, både til at frelse os fra synd og død, og til selv at bane sig vej ind i vort liv. Vi kan ikke føre ham ind i vort liv. Alt for let tager vi fejl af ham og vil misbruge ham til vore egne formål. Ham kan vi dog ikke gøre noget, men vi kan selv fare vild. Derfor må vi bede: ”Drag, o Jesus, ind til mig, vejen selv du bane dig!”

Det hele drejer sig om, at vi skal være forberedt til at møde ham. Advent handler ikke kun om, at nogle af profetierne er gået i opfyldelse, men også, at de resterende skal gå i opfyldelse. Nu er frelsen os nærmere, end da vi kom til tro, skriver Paulus. Det er ikke Guds tilgivelse ved dåben og troen, han tænker på, men den kommende verden, den kommende frelse.

Når vi synes, at tilværelsen ser barsk og mørk ud, så er det godt at tænke over Paulus’ synsvinkel. Han siger: Natten er fremrykket, dagen er nær. Derfor skal vi leve i pagt med Kristus, stole på ham og følge hans etik. Det magter vi ikke ved egen kraft. Vi behøver hans hjælp. Derfor beder vi: ”Med din trøst min sjæl opfyld for min frygts og armods skyld, at i troen idelig jeg må hænge fast ved dig, at når du i herlighed kommer anden gang herned jeg kan dig i møde gå og retfærdig for dig stå”.

Den dag kommer Kristus og opfylder alt. Himmel og jord skal bøje sig for ham. Den dag skal vi se ham for evigt og lovsynge ham for evigt. Det er hans mål for vores liv, et vidunderligt mål. Intet må hindre os i at nå det.

Jesus kom for at glæde Jerusalems indbyggere. Lige nu kommer han for at glæde os i troen. En dag kommer han for at glæde os ved, at vi ser ham og altid skal se ham.

Jesus er kongen. Jesus er sagtmodig. Jesus kommer for at redde os fra synd og død. Jesus har opfyldt profetierne. Jesus kommer igen for at vi skal se ham for evigt.

Jesus er enestående. Det er ham, der kommer til os nu.

Glædelig advent!

Amen