Karlebo Sogn er et gammelt sogn, som i nyere tid, særligt fra slut 1960'erne har udviklet sig meget. Sognets ældste kirke er Karlebo Kirke fra ca. 1150. I 1910 blev Nivå Kirke bygget og i 1990 stod Egedal Kirke færdig.
Sognet har således tre ret forskellige kirker, mange præster og et aktivt menighedsråd og mange frivillige. Velkommen både på hjemmesiden og i kirker og menighedslokaler.
Nordsjællands Børnekor er for alle piger og drenge fra 1. - 3. klasse.
Kor er sang, dans og glæde! Det er en chance for at få nye venner. Vi hygger os, og samtidigt bliver man god til at optræde, til at læse noder og til at synge rent.
Kor bliver aldrig kedeligt; der sker noget nyt hele tiden, og der er smil hele vejen rundt. Kom og vær med og lær en masse godt!
Børnekoret er delt op i to lokale afdelinger: Asminderød Sognegård og Egedal Kirke. Begge meget velegnede lokaler og så bliver børnene forkælet af de bedste kirketjenere og frivillige ”korhyrder”. Når korene optræder, bliver de til et dejligt stort kor. Det kan være til en koncert eller til en familiegudstjeneste. Nogle gange er vi med til store korstævner.
Der er ingen optagelseskrav eller forventning om sangerfaring.