Karlebo Sogn er et gammelt sogn, som i nyere tid, særligt fra slut 1960'erne har udviklet sig meget. Sognets ældste kirke er Karlebo Kirke fra ca. 1150. I 1910 blev Nivå Kirke bygget og i 1990 stod Egedal Kirke færdig.

Sognet har således tre ret forskellige kirker, mange præster og et aktivt menighedsråd og mange frivillige. Velkommen både på hjemmesiden og i kirker og menighedslokaler.

Stilhed og fordybelse

På denne side kan du læse om arrangementer, der indbyder os til fordybelse, eftertænksomhed og ro

 

Det gælder fx aftensang, som ligger i årets mørke måneder i Egedal Kirke. Det er ved fyraftenstid, hvor det kan være tiltrængt med et åndehul efter arbejdsdagen.

 

Der er pilgrimsvandringerne, som byder på tre vandringer hen over sommeren, altid til destinationer i en afstand, som gør, at vi kan gennemføre på ca. fire timer, og altid med et besøg i en kirke, hvor vi holder en kort gudstjeneste. Afsluttes med kaffe og kage

 

Og der er Åben Kirke, hvor der indbydes til fordybelse i en bibeltekst, hvor samtalen nogle gange handler meget om teksten, andre gange er samtalen mere om tro, om tiden vi lever i og om vores eksistens mere bredt. Åben Kirke er hele året i Egedal Kirke

 

Følg med og se, om der er gudstjenester eller arrangementer, der kunne være noget for dig