Karlebo Kirke

 

Hesselrødvej 2, Karlebo, 2980 Kokkedal.

Karlebo Kirke, der er sognets ældste bygning, ligger i Karlebo landsby

En del af kampestensmurene stammer fra begyndelsen af 1100-tallet
 
Kirken er inden udgangen af 1200-tallet udvidet både i længden og med korsarmene
 
Tårnet er fra 1400-tallet
 
Et tidligere våbenhus på sydsiden er revet ned, til gengæld er et sakristi på nordsiden bygget til, begge dele i 1800-tallet
 
Indgangen til kirken er i tårnet
 
I kirken er der nogle få kalkmalerier fra det såkaldte Isefjordsværksted. Prædikestolen er fra 1584
 
Altertavlen er fra 1597 med maleri af C.Schleisner fra 1856
 
Orglet er bygget af Troels Krohn fra 1964 med 8 stemmer.
 
Ved siden af kirken ligger Karlebo Præstegård. Det meste af den oprindelige gård er revet ned - tilbage er kun "Længen", som bruges til møder og andre arrangementer.

Adgangsforhold for kørestolsbrugere og gangbesværede

Det er ikke muligt at køre i bil til indgangen. Der er ca. 15 m fra vejen til indgangsdøren til kirken
 
Der er ingen trappetrin ved indgangen til kirken
 
Der er almindeligt toilet i gavlen af "Længen" ved siden af kirken - dog ikke handicaptoilet
 
Som gangbesværet kan du modtage nadveren ved din plads i kirken. Henvend dig til kirkens personale, hvis du ønsker det.