To oversete ord fra Oldtiden om Kvirinius (Quirinius) fra juleevangeliet

Var Quirinius (51 f. Kr. - 21 e. Kr.) statholder (latin: legatus) i Syrien, da Jesus blev født?

Kritiske teologer og historikere er mest optaget af, at Quirinius først blev statholder over den romerske provins Syrien i år 6 efter Kristus, og at han førte krig mod homonadenserne i den romerske provins Galatien i årene før Kristus.

Konservative teologer er mest optaget af nogle indskrifter, hvormed man søger at vise, at Quirinius også var statholder i Syrien før Kristus, men disse indskrifter kan dog ikke med sikkerhed bevise dette[1].

Tilsyneladende har kun få haft øje for den romerske historieskriver Tacitus’ bemærkning om Quirinius’ krig mod homonadenserne: Den skete ”per Ciliciam” (gennem Kilikien). Dermed angiver Tacitus, at Quirinius havde militær kommando også i provinsen Syrien, fordi Kilikien hørte til provinsen Syrien i årene 25. f. Kr. til 74 e. Kr.

Lukas-evangeliet 2,1: Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden.

Kejser Augustus (63 f. Kr. - 14 e. Kr.) skriver i Res Gestae Divi Augusti, kapitel 8, at han frembar offer for en folketælling over de romerske borgere i år 8. f. Kristus[2]. Denne folketælling gjaldt hele romerriget, men kun for de romerske borgere. Det var altså en rigsfolketælling.

Lukas-evangeliet 2,2: Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien.

Den romerske historieskriver Tacitus (56-120) skriver, at Quirinus fik insignia triumphi (triumfudmærkelse) for at have stormet nogle af homonadensernes fæstninger i Kilikien[3]. Dette finder sted i en vis periode i årene 10-2 f. Kr. Den amerikanske historiker og ateist Richard Carrier (f. 1969) er kun optaget af homonadenserkrigen i provinsen Galatia, som han tidsfæster til 6-3. f. Kr[4]. Efter mit skøn medfører det, at Quirinius da sandsynligvis er begyndt krigen østfra i Kilikien de foregående år, f. eks. 8-7 f. Kr. Fejlen hos Richard Carrier er, at han kun ser på kampen mod homonadenserne i Galatien og fuldstændig overser, at Tacitus taler om en homonadenserkrig i Kilikien.

Det kan godt være, at homonadenserne (eller homanadenserne, som de også kaldes) også og måske først og fremmest huserede i provinsen Galatia, men det ændrer ikke ved, at Tacitus siger, at de havde fæstninger i Kilikien, eller at den militære operation skete ”gennem” (latin: per) Kilikien. Det er de to ord, ”per Ciliciam” (gennem Kilikien), hos Tacitus, som bevidner Quirinius’ kommando over Syrien, som Luk 2,2 omtaler. Disse to ord dokumenterer, at bemærkningen om Quirinius i Luk 2,2 ikke er en fejltagelse eller opspind.

Kilikien var på dette tidspunkt (25 f. Kr.-74 e. Kr.) en del af den romerske provins Syria-Cilicia Phoenice (det fønikiske Syro-Kilikien). Dette indebærer, at Quirinius under kampen i Kilikien havde militær kommando over de legioner, som var udstationeret i Syrien, og ydermere, at denne kommando automatisk placerede ham over provinsens normale statholder eller legatus, f. eks. Gneius Sentius Saturninus, der var legatus fra 9-6 f. Kr. En lignende overkommando havde andre romerske generaler såsom Tiberius, Drusus og Germanicus ved Rhinfronten i årtierne før og efter Kristus. Det er denne form for kommando, som i Lukas-evangeliet 2,2 omtales med de græske ord ”homogeneuontos tes Syrias”, og som rettelig bør oversættes med ”havde kommandoen i Syrien” og ikke ”statholder i Syrien”. I Luk 3,1 anvendes det samme udsagnsord om præfekten Pontius Pilatus, og samme sted anvendes det tilsvarende navneord (hegemon) om Tiberius’ kejsermagt, så glosen kan anvendes om flere former for offentlig myndighed.

Lukas-evangeliet 2,3-5: Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn.

Den jødiske historieskriver Josephus (37- o. 100) skriver i Antiquitates 16,9,3, at Augustus degraderede Herodes fra ven til undersåt. Dette sker omkring år 9 til 8 før Kristus, og dermed er Judæa ikke længere er en klientstat, men direkte underlagt det romerske rige, og det giver anledning til, at en romersk folketælling kan afholdes i Judæa.

Folketællingen i Luk 2,3-5 er ikke den rigsfolketælling, Augustus omtaler, men en samtidig provinsfolketælling, som kun Lukas omtaler.

Konklusion

Rigsfolketællingen og Quirinius’ kommando i Syrien i Luk 2,1-2 er altså bekræftet af henholdsvis Augustus og Tacitus, men provinsfolketællingen i Luk 2,3-5 er hverken bekræftet eller modsagt andre steder. For nærmere oplysninger se en artikel af professor Phillip Filtzinger[5].                                                                                 

Jørgen Sejergaard 29. dec. 2010, ændret ganske lidt 20. dec. 2011

[1] Lapis Tiburtinus, Lapis Venetus og de antiokenske indskrifter.

[2] tum iterum consulari cum imperio lustrum solus feci C.Censorino et C.Asinio consulibus, capita quo lustro

censa sunt civium Romanorum quadragiens centum millia et ducenta triginta tria millia.

Eng. overs.: Then a second time I performed a lustrum with consular imperium and without a colleague, in the consulship of Gaius Censorinus and Gaius Asinius [8 BC]; at that lustrum 4,233,000 citizens were registered.

[3] Tacitus Ann. 3,48: mox expugnatis per Ciliciam Homonadensium castellis insignia triumphi adeptus.

Eng. Overs.: he won ... subsequently the honours of a triumph for having stormed some fortresses of the Homonadenses in Cilicia

[4] The date of the Nativity in Luke, 5th edition, 2006, se infidels.org

[5] Philipp Filtzinger (1925-2006, tilknyttet Limesmuseet i Aalen i Würtemberg): Bethlehem, Die christliche Legende, Ein historisches Ereignis im Konsulatsjahr des Gaius Censorinus und Gaius Asinius 8.v.Chr. (http://w210.ub.uni-tuebingen.d...)