Prædiken til Store Bededag den 17. maj 2019 kl. 10.30 i Egedal kirke ved sognepræst Jørgen Sejergaard, jse@km.dk

Prædiketekst: Mattæus-evangeliet, kapitel 3, vers 1-10:

I de dage træder Johannes Døber frem og prædiker i Judæas ørken: ”Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!” Det er ham, der er talt om ved profeten Esajas, der siger:

”Der er en, der råber i ørkenen:

Ban Herrens vej, gør hans stier jævne!”

Johannes bar klæder af kamelhår og havde et læderbælte om livet, og hans føde var græshopper og vildhonning. Da drog Jerusalem og hele Judæa og hele Jordanegnen ud til ham, og de blev døbt af ham i Jordanfloden, idet de bekendte deres synder.

Men da han så, at mange af farisæerne og saddukæerne kom for at blive døbt af ham, sagde han til dem: ”Øgleyngel, hvem har bildt jer ind, at I kan flygte fra den kommende vrede? Så bær da den frugt, som omvendelsen kræver, og tro ikke, at I kan sige ved jer selv: Vi har Abraham til fader. For jeg siger jer: Gud kan opvække børn til Abraham af stenene dér. Øksen ligger allerede ved træernes rod, og hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden.”

Johannes Døber har to ting i sit budskab til os i dag: Vi skal omvende os, og vi skal bære frugt.

Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær! Så bær da den frugt, som omvendelsen kræver!

Det er stærke sager. Nogle tror måske, at omvendelse er en indremissionsk specialitet, men det er forkert. Johannes Døber har også omvendelse på programmet. Og hvad alvorligere er: Vor Herre selv taler om omvendelse og frugt lige så stærkt som Johannes Døber. Også Jesus siger: Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær! (Matt 4,17). Også Jesus siger: Ethvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden (Matt 7,19).

Allerede nu vil nogen tænke, at det her ikke er til at holde ud. Det er en rigtig dommedagsprædiken. Hvor er det glædelige? Evangelium betyder glædeligt budskab. Hvor er det blevet af? Det ligger i omvendelsens genstand. Både Johannes Døber og Jesus opfordrer os til at omvende os til noget ganske bestemt: Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!

Johannes Døber tænkte nok på Dommedag, når han talte om Himmerigets nærvær. Nu vil Gud tage magten og dømme alt ondt. Jesus tænkte derimod på, at frelsen er kommet nær. Himmerigets konge og frihed er kommet nær. Her ligger det glædelige.

Jesus beder os nok om at besinde os på dommen, men han beder os om at omvende os til frelsen. Vend om til Gud, som er den eneste, der kan gøre dig evigt lykkelig! Vend om til Guds rige, som aldrig skal forgå! Vend om til Guds evige, uforgængelige rigdomme og få del i dem! Vend dig til Guds dybder! Vend dig til Guds tilgivelse! Vend dig til Jesus Kristus, som er det evige liv! Vend dig frelseren, som kan lære dig, hvordan du skal leve! Vend dig til ham, som kan fylde din sjæl med evig glæde og fred!

Læg godt mærke til, at hverken Johannes eller Jesus i denne sammenhæng siger, hvad vi skal vende os fra. Her står intet om alle de ting, vi normalt vil sige, man skal vende sig fra. Ved denne lejlighed er opfordringen til omvendelse udelukkende positiv.

At omvende sig er at forandre sind. At omvende sig er at følge en god indbydelse til det helt store. Det er langt store end den store jackpot i lotto. Det er langt større end den største kærlighedsoplevelse. Det er langt større end den dybeste kunstneriske oplevelse. Det er langt større end den største tilfredsstillelse i arbejdslivet. Det er langt større end den største naturoplevelse. Og det er langt større end alt det, vi normalt begærer.

Johannes Døber og Jesus stiller os over for den helt store mulighed. Dørene slås op til Guds rige, hvor gaverne og mulighederne er på et helt andet plan, end vi selv kan tænke os frem til. Ikke alene er det hele større og anderledes, men det er også en gave. Det er intet mindre end paradisets genoprettelse, først i vort indre og siden i hele den ydre verden.

Det er godt budskab til os, der lever i en døende verden. På den ene side skal vi tage vare på jorden, så godt vi kan, fordi vi er sat til at administrere og vogte verden. Vi er klodens livvagt, men det kniber vældigt med ansvarligheden. Rovdrift og sjusk og ondskab ødelægger både naturen og menneskene. På den anden side bringer evangeliet et håb, som rækker ud over denne verden.

Omvend jer! Det er en livsindstilling, ikke en éngangshandling. Hele det kristne liv skal være en omvendelse. To magter kæmper om os, Gud og Djævelen. Hver dag må vi vælge side i denne kamp. Og til en alvorlig omvendelse hører, at man satser på at lade Guds ord og det kristne fællesskab få førstepladsen i ens liv. Brug tid på Bibelen! Brug tid på bønnen! Brug tid på gudstjenesten! Brug tid på fælleskabet – i al dets skønhed og i al det skrøbelighed!

Vend dig til den gode Gud! Vend dig til frelseren, som Gud har sendt! Træf en beslutning i dag om at følge ham – også selv om du har truffet den samme gode beslutning mange gange før!

Det er det første, som Johannes og Jesus opfordrer os til! Her er der både glæde og alvor!

Det andet emne er kun alvorligt: Så bær da den frugt, som omvendelsen kræver!

Her bruger de begge et billede. Mennesket sammenlignes med et træ. Et godt træ bærer gode frugter, og et dårligt træ bærer dårlige frugter, siger Jesus (Matt 7,17-18). Man kan kende et træ på frugten. Plukker man druer af tjørn eller figner af tidsler? (Matt 7,16).

Frugten er de gode gerninger, som helt naturligt vokser frem som følge af omvendelsen. Det er frugter som forsoning, kærlighed, ærlighed, tjenstvillighed, omsorg, tilgivelse, syndsbekendelse osv.

Er der tegn på liv? Det spørger både falckredderen og lægen efter, når de står foran en nødstedt. Er der tegn på liv, så lever patienten. Er der ingen tegn på liv, er han død.

Det samme gælder vores omvendelse. Er der tegn på sand omvendelse i vores liv? Ja, men lever vi da ikke af Guds tilgivelse? Jo, det gør vi. Vi omvender os til Guds tilgivelse og lever af den, men vore gerninger, vores livsførelse viser, om vi har omvendt os til Guds tilgivelse. I den sande kristendom er gerningerne og livsførelsen en frugt af omvendelsen, som Johannes siger her, og som Jesus siger andre steder. Vi skal ikke gøre gode gerninger for at opnå frelsen, men vi skal gøre gode gerninger, fordi vi har opnået frelsen. Vi skal ikke fortjene Guds tilgivelse ved gode gerninger, men vi skal takke for Guds tilgivelse med gode gerninger. Johannes er dog lidt skarpere end som så. Vi skal gøre gode gerninger for at vise, at vores omvendelse er ægte.

Det er så nemt, når livet er godt, og alting går glat. Det er så svært, når der kommer modgang, eller når man må erkende, at man har fejlet og været uansvarlig. Når først tilliden er ødelagt, så kan det tage lang tid at bygge den op igen. Når vi har handlet galt, må vi indrømme fejlene og gøre tingene godt igen, så langt vi formår. Og vi må indrømme, at vi ikke er så hellige, som Jesus ønsker. Vi må stræbe efter hellighed, og vi må indrette vort liv, så vi mest muligt undgår at synde mod Gud.

Er der tegn på omvendelse? Hvis der ikke er det, så må vi dels bede om dem, dels begynde at gøre dem. Elsker vi Guds gode vilje med vort liv? Ønsker vi at leve, som han har lært os? Eller vil vi selv bestemme, hvordan vi skal leve. Er Kristus vor herre, eller vi selv være vor herre?

Johannes Døber havde nok forestillet sig, at Dommedag ville komme lige straks. Jesus lærer os, at der kan gå lang tid, men begge lærer os samtidig, at vi hver eneste dag skal være klar til at stå for dommen. Ellers kommer dommedag over os, som en fælde, der klapper sammen, og da går man fortabt. Det er rædselsfuldt at tænke på, og derfor advarer både Johannes og Jesus mod det. Ligesom plantageejeren hugger de dårlige træer om og brænder dem, sådan vil Gud også gøre med de mennesker, som mangler de frugter, han ser efter.

Hvad er det for frugter? Jesus taler lidt længere fremme i Mattæus-evangeliet om dem i sin bjergprædiken og nævner forsonlighed, rene blikke uden begær, trofasthed i ægteskabet, sandfærdig tale uden eder og besværgelser, villighed til at lide uret frem for hævnlyst og kærlighed til dem, der gør os ondt. Vi skal hverken skilte med vores bøn, almisse eller faste. Vi skal samle os skatte i himlen, og vi skal søge Guds rige først. Vi skal feje for vores egen dør først, og vi skal adlyde Jesus i det hele taget.

Det er de frugter, som omvendelsen kræver. Her må vi holde indre husundersøgelse og spørge, om disse ting er i vort liv. Hvis ikke. er der ekstra grund til at bede Fadervor: Helliget blive dit navn! Komme dit rige! Ske din vilje!

Hver tidsalder har sine undskyldninger. Johannes taler om dem, der var aktuelle på hans tid. Nogle kunne finde på at sige: ”Har stammer fra Abraham.” Det er ikke noget særligt. Gud kan skabe en sten om til en af Abrahams efterkommere. Man er ikke frelst bare pgs af det. Det afgørende er. hvordan man har det med Gud lige nu.  Jesus rammer lidt bredere, idet han også rammer de undskyldninger, som mennesker til alle tider har. Undskyldninger er alt det, vi søger at skjule vores uvilje mod Jesus med. Når vi lytter til både Johannes og Jesus, river de undskyldningerne ned, så vi kommer ind til vores virkelige indstilling.

At lytte til Johannes og Jesus er både at høre den befriende sandhed og at få løgnene afsløret. Sådan holder vi bods- og bededag hver dag i vort liv.

Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær! Så bær da den frugt, som omvendelsen kræver!

Amen