Prædiken Lillejuleaften og Juleaften 2020

Prædiketekst: Lukas-evangeliet, kapitel 2, vers 1-20:

Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Bethlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget. I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem: “Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.” Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang: “Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!” Da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden: “Lad os gå ind til Bethlehem og se det, som er sket, og som Herren har forkyndt os.” De skyndte sig derhen og fandt Maria og Josef sammen med barnet, som lå i krybben. Da de havde set det, fortalte de, hvad der var blevet sagt til dem om dette barn, og alle, der hørte det, undrede sig over, hvad hyrderne fortalte dem; men Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem. Så vendte hyrderne tilbage og priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, sådan som det var blevet sagt til dem.

Prædiken

Ingen kan forandre julens budskab, men det kan forandre os.

Julens budskab står fast som en klippe midt i en kaotisk verden. Vi tænker i disse måneder, at coronaen har forandret verden, og det har den da også, men juleevangeliet har været her meget længere og har forandret den langt mere. Citat: ”Af kristendommen opstod det naturstridige begreb om ligeværd. Tiggeren stod lige med kejseren, kvinden med manden. Darwinistisk var det ikke” (Citat slut fra en leder i en dansk avis 23. dec. 2020)

Juleevangeliet giver håb, lys og glæde midt ind i en barsk verden, som er plaget af mange ting. Coronavaccinen giver os håb om at få hverdagen tilbage. Barnet i krybben giver os håb om at få paradiset tilbage.

Frygt ikke! Uanset, hvad vi står over for, sygdom, trusler mod vores frihed, miljøødelæggelser, klimaproblemer, arbejdsløshed, firmalukning, familieproblemer osv., uanset hvad vi står over for, så får vi at vide, at vi ikke skal være bange. Og der er en grund til, at vi ikke skal være bange:

Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket

Julen er ikke kun hygge og stemning, men noget langt dybere, nemlig en stor glæde, som er langt større end en enkelt aftens traditioner og varme følelser. Og den er ikke kun for os, som er samlet her, men for alle. Den er for hele folket, ja for alle folk. Vi kan frit dele den med alle andre.

Hvad har vi at glæde os over? I dag er der født jer en frelser

Vi er ikke længere alene med vore problemer. Der er født et menneske, som kan redde os fra alle problemer. Han er kommet for at hjælpe os.

Det lyder som et eventyr, men eventyrene handler aldrig om tid og sted. Juleevangeliet handler derimod om tid og sted.

Stedet er Davids by, byen, som kong David stammede fra, Bethlehem, som den dag i dag er en spillevende arabisk by, hvor 16% af indbyggerne er kristne – jeg har været inde på Wikipedia og kontrollere det - og hvor en stor kirke er bygget over stedet, hvor frelseren blev født.

Tiden er kejser Augustus’ regeringstid. Han var kejser over Romerriget og boede i Rom, og han har givet navn til måneden august.

Juleevangeliet er historisk virkelighed. Vi kender tid og sted.

Hvem er dog denne frelser?

Han er Kristus

Kristus er en konge og frelser, som Gud har lovet jøderne. Han skal bringe fred til dem og alle andre folk på jorden. Men Jesus er ikke alene Kristus. Han er også Herren. Herren er Guds eget navn. Det er Herren selv, der er kommet. Gud er blevet menneske. Han er trådt ind i vores menneskeverden. Han er blevet en af os. Han skal ikke kun bringe fred på jorden, men også redde os fra tilværelsens allermest ødelæggende kræfter, nemlig synden og døden. Han skal gøre Guds gerninger på jorden, for han er Guds søn. Gud Fader har sendt sin søn. Det er det, julen handler om.

Lad dem så bare komme an, alle de ting, som vil tage modet fra os! Lad bare dem komme, som vil tage alt fra os, selv livet! I sidste ende, så vil barnet i krybben træde frem, og så må alle de onde kræfter vige for ham.

Han er kommet til os, ikke blot for at vi skal notere med et kryds i kalenderen, at han er kommet, men også for at forandre os. Han er kommet for at give os glæde midt i en barsk og broget verden. Han er kommet for, at vi skal mærke, at han vil tage sig af os. Han er kommet for, at vi ikke bare skal vide, at han er verdens frelser, men også for at vi skal vide, at han er vores frelser. Han er kommet for, at hver enkelt af os skal få anledning til at vide og føle og sige: ”Han er min frelser.”

Vi lever i en tid med mange stemmer, flere end nogen sinde før. Via de sociale medier nærmest pumpes meninger og udtalelser og ikke mindst likes ud til os i stadig større mængder. Noget er godt, og andet er skidt, men ingen kan give os håb og opmuntring og hjælp som dette barn i krybben kan. Han er enestående, og derfor gælder det om, at vi i hverdagen lytter til ham, så vi ikke blæses omkuld af de mange menneskemeninger – det er teenagernes problem - eller bare trættes og sløves af dem – det er de voksnes problem. Mennesker kan hjælpe os med de mindre ting, men når vi står over for de store ting i livet, de virkelig voldsomme udfordringer, så kan kun Kristus, Herren selv hjælpe os.

Midt i denne mærkelige coronatid, hvor den ene skive efter den anden skæres af det menneskelige fællesskab, midt i denne tid kan barnet i krybben forblive hos os. Han kan være hos os, når vi sidder alene i stuen efter, at julegæsterne er taget hjem. Han både vil og kan være hos os hver eneste dag hele livet. Coronaen kan nok holde os på afstand af selv vore nærmeste. Coronaen har gjort mange ensomme, selv når de lå på deres dødsleje. Det er grufuldt at tænke på, men det opmuntrende er, at barnet i krybben kan være hos selv det allermest ensomme og isolerede menneske – også hos den, der er forladt og svigtet af alle andre.

Juleevangeliet handler om en stor og glædelig begivenhed og person. Mange mennesker synes, at det er for stort. De ved ikke, om de tror på Gud, og de kan ikke tro, at Jesus er Guds søn, og de regner ikke med undere, og de tror heller ikke, at man kan reddes fra synden og døden. Ondskaben og døden er bare noget, man må indstille sig på og leve med, siger de.

Hvad har julens budskab at sige til dem? Er det bare påstand mod påstand? Nej, det er det ikke. Juleevangeliet råber ikke ad os, og skændes ikke med os, men indbyder os til at gøre som hyrderne, nemlig at søge efter ham.

Råber I til mig, og går I hen og beder til mig, vil jeg høre jer. Søger I mig, skal I finde mig. Når I søger mig af hele jeres hjerte, er jeg at finde, siger Herren til Israel i Det gamle Testamente (Jer 29,13-14).

Og i Det nye Testamente siger Jesus til os: Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer (Matt 7,7).

Man behøver altså ikke at blive stående som foran en lukket dør. Man kan frimodigt give sig til at banke på, så vil der blive lukket op. Jesus siger ikke, hvornår der vil blive lukket op. Han siger kun, at der vil blive lukket op.

Søg barnet i krybben! Søg Kristus, Herren selv!

Hvordan gør man det? Ved at lytte til budskabet om ham og ved at bede til ham om afklaring: ”Lad mig finde ud af, om du findes og er, som Bibelen siger!”

Når mennesker siger: ”Jeg er ikke sikker på, at Gud findes, jeg er ikke sikker på, at Kristus findes, jeg er ikke sikker på noget af det”, så siger Kristus til os: ”Vil du søge mig?”

Når han stiller det spørgsmål, så skal man nemlig ikke tage stilling til, om man regner med hans eksistens og myndighed, men om man ville blive glad for ham, hvis han findes. Alt det, man ikke kan tro, det kan man trygt overlade til ham. Der har været millioner af mennesker i fortiden, som heller ikke kunne tro på ham, men alligevel fandt ham. Spørgsmålet er ikke, om man kan tro på ham, men spørgsmålet er, om man har lyst til at lede efter ham.

Og her er vi alle berørt. Vi ved straks med os selv, om vi vil søge ham. Vi ved godt, om vi bryder os om ham eller ej. Vi har måske også opdaget, at noget i os bryder sig om ham, og noget andet i os hellere vil være fri for ham. Der trækkes i os fra begge sider. Så skal vi vælge. Og det gør vi. I vores hverdag vælger vi. Enten glemmer vi ham, eller også søger vi ham. Det kan være et Fadervor, som ingen ved, at vi beder. Det kan være en stille glæde ved at tænke på ham og ved at blive mindet om ham. Det kan også være, at man en dag tager Bibelen frem og begynder at læse i den og spørge dem til råds, som har forstand på alt det, som ikke er så let at forstå dér. Det kan også være, at man en dag tager mod til sig og kommer i kirken til en ganske almindelig gudstjeneste en ganske almindelig søndag for at høre om Kristus og søge ham.

Vi lever i en verden med mange stemmer. Og mange af dem ønsker, at vi ikke skal søge ham. Det gælder om, at vi modstår disse stemmer og søger ham.

Jule-evangeliet er både så enkelt – et barn er født i Bethlehem – og samtidig så stort – han er frelser, Kristus, Herren. Der er noget til ethvert trin i vores søgen og tro.

Jule-evangeliet ser ikke tilbage på alt det, der har været eller ikke været i vores fortid. Jule-evangeliet ser fremad og indbyder os til at se fremad. Gud gemmer altid det bedste til sidst. Uanset hvordan vores fortid har været, så indbydes vi til at søge barnet i krybben i dag og alle de kommende dage, vi får. Så vil døren gå op for os til Guds store verden. Ligesom den gjorde for hyrderne.

Glædelig jul

Amen