Prædiken til 3. søndag i fasten 7. marts 2021 kl. 9.00 i Karlebo kirke og kl. 10.30 i Nivå kirke

Prædiketekst: Lukas-evangeliet, kapitel 11, vers 14-28

Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde: ”Det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul, at han uddriver dæmonerne.” Andre ville sætte ham på prøve og krævede et tegn fra himlen af ham. Men da Jesus kendte deres tanker, sagde han til dem: ”Ethvert rige i splid med sig selv lægges øde, og hus falder over hus. Hvis nu også Satan er kommet splid med sig selv, hvordan kan hans rige så bestå? I siger jo, at jeg uddriver dæmonerne ved Beelzebul. Men hvis jeg driver dæmonerne ud ved Beelzebul, ved hvem uddriver jeres egne folk dem så? Derfor skal de være jeres dommere. Men hvis det er ved Guds finger, at jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer.

  Når en stærk man fuldt bevæbnet vogter sin gård, kan hans ejendele være i fred. Men kommer der en, der er stærkere, tager han straks alle de våben, som den anden havde sat sin lid til, og fordeler byttet. Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

  Når den urene ånd er drevet ud af et menneske, flakker den om i øde egne og søger hvile, men uden at finde den. Så siger den: ”Jeg vil vende tilbage til mit hus, som jeg er drevet ud af. Og når den kommer, finder den det fejet og prydet. Så går den ud og tager syv andre ånder med, værre end den selv, og de kommer og flytter ind dér. Og det sidste bliver værre for det menneske end det første.

  Mens han sagde det, var der en kvinde i skaren, der råbte: ”Saligt er det moderliv, som bar dig, og de bryster, du diede!” Men han sagde. ”Javist! Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det!”

Prædiken

Fastetiden handler om kamp, ikke militær kamp, men åndelig strid. Der står strid om os, og der står strid om Kristus, og der står strid i os.

Der var så enkelt, dengang kristendommen stod over for det gamle hedenskab. Enten tilbad man Thor og Odin, og så gik man til troldmanden, sejdmanden, og man holdt man slaver og satte uønskede børn ud til ulvene i skoven, og vold og drab hørte til dagens orden. Og når man blev begravet, så skulle man have våben med i graven til den anden verden. Eller også tilbad man Hvide Krist, og så satte man ikke nyfødte børn ud i skoven, og man gik ikke til troldmanden, og man fik ikke våben med i graven. Og da kristendommen blev indført for alle, døde slaveriet ud, og vold og drab kom efterhånden ned på det niveau, vi kendte for 50 år siden.

Alt det har vi i mange generationer set som en velgerning. Det var en del af vores selvforståelse. Vi lærte at se på Kristus som et gode. Det svarer fuldstændig til det første, vi hører i evangeliet i dag. Jesus befrier en dæmonbesat mand. Dæmonen bliver drevet ud, og manden bliver rask. Alle tilskuerne er fulde af forundring. Man kan mærke, at de begynder at få tillid til Jesus. Og naivt kunne man tro, at striden er forbi, men nej, den går bare ind i en vanskeligere fase.

Først viser ondskaben sig som en besættelse, og det er tydeligt, at Jesus overvinder den. Bagefter kommer ondskaben som en beskyldning. De beskyldte Jesus for at samarbejde med Djævelen – Beelzebul er bare et andet navn for Djævelen – og den beskyldning kan Jesus ikke fjerne på samme måde som ved dæmonuddrivelsen. Jesus er nødt til at argumentere for sin sag. Så går vi fra det enkle, som folk kan se, til det svære, at de skal tænke selv og gennemskue løgnen, og det er straks mere krævende. Her går evangelieberetningen lige ind i den moderne tid, hvor vi befinder os.

De, der lever i frygt for onde ånder, bliver så glade, når de befries fra denne frygt. De mærker en stor og god forandring på krop og sjæl. Men de, der lever langt borte fra denne erfaring, er lette ofre for tvivl og propaganda. Var det nu så godt, at Jesus kom og lavede om på deres kultur? Skulle de ikke have lov at være i fred for kristen mission? Er kristendommen ikke verdens største undertrykkende magt? Er kristen børneopdragelse ikke vildt skadelig? Hvorfor skal vi have en himmelsk diktator over os? Kan vi ikke klare os selv?

Vi står i en åndelig strid, og her kan sandheden og kærligheden aldrig stå så tydeligt og klart frem, at den ikke kan modsiges og lyves noget ondt på. Man kan altid komme med indvendinger, og de er ikke altid saglige. Jesus afviser her netop en usaglig beskyldning. Løgnen er værre end besættelsen. Dæmonen kan befales ud, men det kan løgnen ikke. Her skal hjertet vindes, og det kræver tid, og der er ingen garantier for, at projektet lykkes. Det er muligt at afvise Kristus livet ud.

Mange kristne fristes let til naivitet. Man tænker, at et eller andet underfuldt kan overbevise mennesker, som ellers afviser kristendommen. Det kan være syner, åbenbaringer, helbredelser, forudsigelser, og nogle bliver også overbevist, men andre gør ikke. Hvorfor mon? Kun Gud kender hjerterne, så der kan være mange forklaringer, men nogle få har selv meget ærligt sagt lige ud, at de ikke vil følge Jesus, selv om de fik klare beviser for det hele, fordi de ikke ønsker at ændre deres liv.

Der står strid om os, og der står strid om Kristus. Han gør sine undere, og løgnen benægter dem eller sværter dem til eller sørger for, at de går i glemmebogen. Det var den kristne kirke, der opfandt gratis lægehjælp på hospitaler i Oldtiden. Den store flod, der løber gennem Rom, Tiberen, flød med børnelig i den hedenske Oldtid. Den kristne kirke indførte et nyt menneskesyn, så denne umenneskelige aflivning af små børn ophørte, og man tog sig af dem i stedet for. Hvor mange i dag kender til den udvikling?

Kan vi ikke klare os uden kristendommen? Danmark er fejet og pyntet, rigere og mere velorganiseret end nogen sinde før. Så kan vi vel klare os uden Kristus? Sådan tænker det nye hedenskab. Jesus advarer om, at det sidste bliver værre end det første.

Løgnen bliver endnu sværere at gennemskue, når den får fat i den kristne kirke selv. Løgnen vil hele tiden søge at få os væk fra både Kristus og tjenesten for ham. For nogle år siden i 2015 var der vældig strid om Jesus opstandelse. Var graven tom eller ikke? På et foredrag for præster i 2018 arrangeret af Helsingør stift sagde en lærer fra folkekirkens center for uddannelse og viden, at vi skal væk fra lutherske slagord  som ”Jesus døde for vore synder” og ”frelse ved tro alene”, og så fulgte ellers et opgør med læren om Jesu døds frelsende betydning. I dag i 2021 vil man bilde os ind, at vi er Guds børn fra fødslen, så hverken dåb eller tro er nødvendige for at frelses. Alle bliver frelst, siger man. Ja, bare det var så vel, men det har vi intet løfte om. Tværtimod siger Jesus: Når Menneskesønnen kommer, mon han da vil finde troen på jorden? (Luk 18,8). Og mange gange i kirkens historie har man svigtet den kristne etik. Tænk på heksebrændinger og henrettelser af anderledes-troende! Og tænk på de mange overgreb mod børn, som hærger dele af kristenheden i dag. Først bilder man børnene ind, at det er i orden, og siden dækker man over, at det har fundet sted. Og listen over kirkens svigt er meget længere. Det betyder ikke, at vi lige så godt kan undvære Kristus, men det betyder, at kirken selv kan falde for løgnen. Hele tiden må hver enkelt kristen vende sig fra løgnen, der kommer fra hans eget hjerte, og vende sig til Kristus, der kommer fra Guds hjerte. Striden mod løgnen er vedvarende, og enhver, der står, må se til, at han ikke falder.

… en kvinde i skaren … råbte: ”Saligt er det moderliv, som bar dig, og de bryster, du diede!”

Det er en saligprisning af jomfru Maria, og Jesus afviser den ikke, men finder den heller ikke synderligt relevant, for han går straks over til sagens kerne:

… han sagde. ”Javist! Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det!”

Der er kun et middel mod løgnen, og det at høre Guds ord og bevare det.

Guds ord er Jesu ord. Hans undervisning, vejledning og opmuntring lyser for os i denne verdens mørke. Han hjælper os til at gennemskue løgnen.

Hvorfor skal vi gå i kirke? Fordi vi ikke kan undvære Kristus og hans ord. Mange tror, at vi kan nøjes med at bede til ham, når vi er i nød. Fastetiden minder os om, at vi er i nød hele tiden – og midt i velvære og overskud. Vi har brug for at lytte til Kristus hele tiden.

Det onde har stor magt. Det er så deprimerende at åbne avisen eller fjernsynet og høre om al den undertrykkelse og løgn, der florerer verden rundt, og det er bare det, vi kan se.

Ondskaben har stor magt, men evangeliet, sætter den tykke streg under det glædelige, at Jesus er den stærkeste. Hos ham kan vi søge tilflugt, men ikke kun, så vi lige kan overleve. Nej, han vil i sidste ende sejre over alt det onde. Uanset hvad vi skal igennem af modgang og lidelse, så vil han føre os hjem til sit evige rige og sejre over alt ondt.

Jesus er stærkere end alt ondt. Jesus er den stærkeste.

Amen