Prædiken til Septuagesima søndag 13. februar 2022 kl. 10.30 i Egedal kirke ved sognepræst Jørgen Sejergaard, jse@km.dk; (tilogmed 30. juni 2022); jgnsej@gmail.com

Prædiketekst: Mattæus-evangeliet kapitel 25, vers 14- 30

Jesus sagde: ”Det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, hver efter hans evne; så rejste han. Den, der havde fået de fem talenter, gik straks hen og handlede med dem og tjente fem til. Ligeledes tjente han med de to talenter to til. Men den, der havde fået én talent, gik hen og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge. Lang tid efter kommer disse tjeneres herre tilbage og gør regnskab med dem. Den, der havde fået de fem talenter, kom og lagde andre fem talenter på bordet og sagde: Herre, du betroede mig fem talenter; se, jeg har tjent fem talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Også han med de to talenter kom og sagde: Herre, du betroede mig to talenter; se, jeg har tjent to talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Så kom også han, som havde fået den ene talent, og han sagde: Herre, jeg kender dig som en hård mand, der høster, hvor du ikke har sået, og samler, hvor du ikke har spredt, og af frygt for dig gik jeg hen og gemte din talent i jorden. Se, her har du, hvad dit er. Men hans herre sagde til ham: Du dårlige og dovne tjener! Du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke har sået, og samler, hvor jeg ikke har spredt. Så burde du have betroet mine penge til vekselererne, så jeg havde fået mit igen med rente, når jeg kom tilbage. Tag derfor talenten fra ham og giv den til ham med de ti talenter. For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. Og kast den uduelige tjener ud i mørket uden for. Dér skal der være gråd og tænderskæren.”

Prædiken 

Jesus taler om vores ansvar over for hans dom. Det er ikke noget let emne. Jeg holder denne prædiken med en vis bæven, Jeg tænker: Bliver jeg nu uvenner med dem alle sammen. Samtidig må jeg sige, at jeg ikke vil skamme mig over budskabet. Jeg er ikke sikker på, at jeg har forstået det hele, men Jesus har sagt det, og så må jeg sige det videre. Det rummer den dybeste alvor. Tænk at blive kaldt frem for den dom, der skal afgøre vor evige skæbne! Jeg har set på alle prædiketeksterne frem til sommer. Det er den eneste domstekst blandt dem alle. Det er altså den sidste domsprædiken, jeg holder her i kirken. Tænk at blive kaldt frem for den dom, der skal afgøre vor evige skæbne! Der er to muligheder: glæden hos Herren selv og sorgen og vreden i mørket udenfor.  Jesus ønsker, at vi skal undgå mørket udenfor og nå til glæden indenfor. Han fortæller denne historie for at holde os på sporet, få os ind på sporet, få os tilbage på sporet – alt efter vores personlige forhold og historie. Jesus er alvorlig i denne tekst – ikke for at træde på os, men for at redde os fra de nedbrydende kræfter, der findes inde os selv.

I teksten fra Jobs bog, som jeg læste fra for lidt siden, lød det: Vil [mennesket] føre sag mod [Gud], kan det ikke gendrive en ud af tusind anklager.

Og Paulus sagde i Athen: [Gud] har fastsat en dag, da han vil holde dom over hele verden med retfærdighed ved en mand, som han har bestemt dertil.

Og Jesus siger i sin historie: Lang tid efter kommer disse tjeneres herre tilbage og gør regnskab med dem.

Hele Mattæus-evangeliet kapitel 25 handler om Dommedag. Jesus fortæller om den på tre måder. Først, at hver enkelt kristen skal sørge for at bevare tilliden til Kristus. Dernæst, at vi kristne skal være trofaste og ivrige i vores tjeneste. Til sidst, at alle mennesker, både kristne og ikke-kristne, skal dømmes efter, hvordan vi har behandlet de mest nødlidende kristne, for sådan som vi har behandlet dem, har vi behandlet Jesus selv. Altså troen, tjenesten og kærlighedens gerninger. Det gælder om at bevare alle tre ting.

Jesus siger ikke i denne sammenhæng, om vi bliver frelst ved tro eller gerninger. Det kommer han ikke meget ind på her i Mattæus-evangeliet. Derimod ser han gerningerne som udtryk for vores tro. Tro og gerninger hører sammen, ligesom et træ kendes på frugterne. Mattæus-evangeliets billede af et kristent menneske er et menneske i aktiv tjeneste for Kristus.

Ikke alle bliver godkendt i dommen. Nogle går evigt fortabt. Det siger Jesus tre gange her i Mattæus-evangeliet, kapitel 25, og desuden mange andre steder. Det er så alvorligt og forfærdeligt, at mange tager afstand fra dette budskab. Rigtig mange døbte mennesker, både præster, teologer og mange andre tager i dag afstand fra Jesus på dette punkt. Ingen kan sige, at nogen går fortabt, skrev en biskop i en kronik for få dage siden. I Oldkirken var det modsat. Kun ganske få kirkelige forfattere mente, at alle bliver frelst til sidst, men i dagens Danmark er det vendt om. Kun få tør lægge røst til Jesu advarsler. Enten forbigår man dem i tavshed, eller man bortforklarer dem, eller man pakker dem ind, så næsten ingen hører dem.

Jeg har i de sidste måneder læst 26 prædikener af Grundtvig om den rige mand og Lazarus, hvor Lazarus blev frelst og den rige mand gik fortabt (Luk 16,19-31, prædiketeksten til første søndag efter Trinitatis søndag, der igen kommer lige efter Pinse). I dem alle taler Grundtvig meget tydeligt om de to muligheder: evig frelse og evig fortabelse. Det er så rystende læsning, at jeg mere end én gang måtte lægge dem fra mig og råbe til Kristus om frelse. Grundtvigs vækkerrøst går til marv og ben. Hvem skulle nu have troet det?

Alle har vi fået store rigdomme betroet af Kristus, og vi skal forvalte dem med regnskabsdagen for øje. Både livet og frelsen er vidunderlige gaver fra Gud, og det hører til menneskelivets og det kristne livs storhed og ansvar, at vi skal forvalte disse gaver.

Hvad er en talent? Det er 50 kilo - sølv eller guld. I dag er 50 kilo rent guld 18 millioner kroner værd. Blot én talent er en formue. Man er meget rig, når man har den.

Denne rigdom er et billede på frelsen hos Jesus. Talenterne er også et billede på indsigten i denne frelse. Budskabet er det samme, men nogle ser dybere ind i det end andre. Jesus betror os ansvar efter vore evner. Ikke alle kan skrive salmer. Ikke alle kan spille og synge. Ikke alle kan prædike og undervise, selv om vi nok kunne opdyrke flere talenter her og ikke kun blandt præsterne. Ikke alle kan skrive bøger. Ikke alle kan det hele, men alle kan vi stå ved, at vi vil følge Jesus Kristus, og alle kan vi bede for hinanden. Og alle kan vi påtage os en eller anden opgave. Brug dine talenter til at tjene Kristus! Det er det, Jesus spørger efter. Det betyder i praksis, at du skal spørge din præst eller menighedsrådsformand, hvad du kan bidrage med i kirken. Måske skal du også spørge din egen indlevelsesevne og fantasi. Måske du har blik for et behov i kirken, som andre ikke har opdaget.

Alle kan vi stå ved vores tro. Mange af os har også en ven eller bekendt, vi kan byde med i kirken. Og i det hele taget gælder det om at være vågen for, hvor der byder sig en lejlighed til at yde en indsats, der tjener Kristus.

Bare det at komme trofast i kirken har en vældig virkning og ligeledes det at opdrage sine børn i den kristne tro. Her ligger mange nedgravede talenter.

Tjenernes herre er bortrejst til udlandet i lang tid. Jesus er her ikke synligt mere. Han er i himlen, og mens han er der, skal vi forvalte den formue, han har betroet os her på jorden, indtil han kommer igen.

Jesus skildrer så, hvordan det går med denne forvaltning.  Nogle går straks i gang med at handle med rigdommen. De udnytter deres evner og muligheder, så den vokser. Nu kan Guds tilgivelse og kærlighed jo ikke vokse, men det kan antallet af mennesker, der hører om den og kommer til tro. Vi kan ganske vist ikke skabe denne tro, men vi kan sprede det budskab, der kan skabe troen. Lignelsen om de betroede talenter handler således om mission, men ikke kun om mission. Den handler også om alle former for vækst i kirken: glædens vækst, omsorgens vækst, indsigtens væskst osv.

Nogle arbejder for Kristus, mens andre desværre sætter Bibelen og salmebogen på hylden og aldrig tager dem ned igen. De bruger ikke rigdommen, hverken til egen glæde eller til andres.

Lang tid efter kommer Jesus igen. Det venter vi stadig på, men her skildrer Jesus, hvad der vil ske, når han kommer. Så kalder han os sammen, og vi skal aflægge regnskab for, hvordan vi har forvaltet de rigdomme, han har betroet os.

Hvad har vi gjort med den betroede rigdom? Hvordan har vi brugt den skat og de muligheder, Kristus har givet os? Hvad har vi brugt vort liv på?

Når man midlertidigt skal forvalte en andens rigdomme, så skal man slide i det, og hvis vi bliver inde for billedet, så skal man drive forretning i hans navn åbent for alle. Man kan ikke putte med det. Det kunne man måske, hvis det var penge, det drejede sig om. Der foregår mange lyssky ting i den finansielle verden, men den kristne kirkes budskab kan ikke skjules. Budskabet gør kun sin virkning, når det er klart. Det kristne budskab vil altid klart handle om Kristus. Og vi må stå ved det og på mål for det.

Da jeg begyndte som præst var mission ikke et plus-ord. Det skulle man helst ikke nævne. Det har ændret sig. I dag taler vi om mission i eget sogn. Og mange unge præster taler gerne om mission. En glædelig udvikling.

I Skandinavien har vi det så frit og godt, at det som regel ikke er forbundet med den store kritik at sprede det kristne budskab. Mange andre steder er der modstand af forskellig art og styrke. Der koster det noget at følge Kristus. Vi må støtte disse udsatte kristne. Og uanset de ydre forhold, så gælder det, at vi skal sætte os selv ind på at sprede dette budskab. Jesus giver os det kald, at vi skal være aktive kristne. Vi skal bruge vore kræfter og evner og tid på at arbejde for ham. Vi skal ikke fortrænge familien og andre interesser, men alt skal leves i tjeneste for Kristus. Tjenesten for Kristus skal have førsteprioritet i vores liv og ikke være en bibeskæftigelse eller noget, vi har sat på hylden. Hele livet skal være en tjeneste for ham. Vi skal ikke udfolde vores eget ego. Vi skal gøre alt til hans ære og andre menneskers gavn.

Jesus siger et sted: Den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal finde det (Matt 16,25). Sætter vi vort liv ind på at tjene ham, koste hvad det vil, eller sørger vi for at undgå, at det skal koste for meget at tjene ham?

På regnskabets dag kommer det frem, hvordan vi har levet, ligesom det også kommer frem, hvilket forhold vi har haft til Kristus.

Har vi arbejdet for Kristus, fordi vi er glade for at tilhøre ham, eller har vi undladt at arbejde for ham, fordi vi dybest set ønskede at holde ham på afstand? Levede vi livet for ham eller levede vi det for os selv? De to første tjenere sagde: Herre, du betroede mig … Denne indstilling er på linje med ånden i Fadervor. Den tredje tjener sagde: Herre, jeg kender dig som en hård mand … og af frygt for dig … Denne indstilling er en helt anden end ånden i Fadervor.

Vore gerninger afslører vores indstilling til Jesus Kristus.

Den gode indstilling kommer fra ham. Den dårlige indstilling kommer fra os selv. Hvis vi i dag føler os ramt af Jesu ord, så kan vi bede Fadervor, ikke som en remse, men i dyb eftertænksomhed, for her beder vi om hjælp mod al nød, mod alle problemer, også med os selv. Ske din vilje – også i mig, Herre!

Dommen handler dybest set om, hvad Jesus siger til os og afslører hos os.

Til den sidste sagde han: Du dårlige og dovne tjener!

Til de to andre sagde han: Du gode og tro tjener.

Hvis vi frygter det første, må vi bede Jesus om det andet. Vi skal ikke vente til dommens dag med at omvende os. Det skal være i dag, for vi kender ikke dagen i morgen. Det gode og glædelige er, at Jesus fortæller historien om de betroede talenter for, at vi skal nå at besinde os og bede om hjælp, mens der er tid. Det glædelige er, at forandring er mulig. Det er muligt at få et nyt sind. Det er muligt at få tilgivelse. Det er muligt at lære Jesus Kristus at kende på den gode, ægte, sande måde.

Jesus holder af os, men det indebærer, at han engang imellem må tale strengt til os for at få os til at vågne op. Måske er vi ved at glemme ham, måske er vi ved at komme bort fra ham. 

Der er ikke tale om, at vi skal komme som nogle vældige karle, der har styr på alt. Nej, som det sker i Fadervor: Forlad os vor skyld, som vi forlader vore skyldnere. Vi kommer til Kristus og rækker vore tomme og beskidte hænder frem mod ham, og så vil han rense dem, fylde dem med sine rigdomme og tage vore hænder i sine.

Og læg mærke til, at han i sit evige rige vil betro os langt mere, end han betroede os her. Livet og frelsen er jo vidunderlige gaver, som er overvældende her. Det er ufatteligt, at han kan give os mere. Men det siger han: du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget.

Og så til sidst for at sige noget om forholdet mellem tro og gerninger:

Han kan frelse os. Vores indsats for ham frelser os ikke, men den afslører, hvad han betyder for os.

Amen