Prædiken til første søndag i advent den 27. november 2016 kl. 10.30 i Egedal kirke ved
sognepræst Jørgen Sejergaard, sejergaard@mail.tele.dk
Prædiketekst:
Mattæus-evangeliet, kapitel 21, vers 1-9:
Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved Oliebjerget, sendte Jesus to
disciple af sted og sagde til dem: ”Gå ind i landsbyen heroverfor, og I vil
straks finde et æsel, som står bundet med sit føl. Løs dem, og kom med dem. Og
hvis nogen spørger jer om noget, skal I svare: Herren har brug for dem, men vil
straks sende dem tilbage.” Det skete, for at det skulle opfyldes, som er talt
ved profeten, der siger: ”Sig til Zions datter: Se, din konge kommer til dig,
sagtmodig, ridende på et æsel og på et trækdyrs føl.”
Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus havde pålagt dem. De kom med æslet og føllet og
lagde deres kapper på dem, og han satte sig derpå. Den store folkeskare bredte
deres kapper ud på vejen, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen.
Og skarerne, som gik foran ham, og de, der fulgte efter, råbte:
”Hosianna, Davids søn! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det
højeste!”
Se, din konge kommer til dig!
I vores moderne samfund handler meget om at se og ikke mindst blive set. Vi bombarderes
med indtryk og billeder og propaganda fra morgen til aften. Mange søger opmærksomhed,
og mange søger vores opmærksomhed. Og hele tiden er der nye aktører på banen,
som søger at erobre opmærksomheden.
Det glædelige budskab i kristendommen søger også vores opmærksomhed. Som én sagde:
Det vigtigste ord i denne beretning er ordet ”Se!” Det drejer sig ikke om, at
vi skal blive set, men om, at vi skal se væk fra os selv og hen på en anden. Og
retningen og genstanden for opmærksomheden skiftes ikke ud. Kristendommens
glædelige budskab har nu i to tusind år peget på den samme person, Jesus
Kristus, som verdenshistoriens hovedperson. Midt i verdens tiltagende flimmer,
hvor stadig flere personer i stadigt hurtigere tempo vil have os til at tænke
på dem, midt i denne brogede og omskiftelige verden kan vi gå ind i
gudstjenesten og ind i bønnen, hvor flimmeret forsvinder og både følelser og
tanker kan finde ét fast holdepunkt, vores Herre og mester Jesus Kristus. Tænk
på kirkerummets indretning! Vi kigger samme vej mod korset og nadveren.
Om fem år er de fleste af de ting og person, som søger vores opmærksomhed i dag,
skiftet ud med andre. Når vi læser gamle aviser om fem, vil vi smile på tanken
om, hvad der optager os nu. Jesus Kristus bliver ikke skiftet ud. Han vil
stadig være det eneste midtpunkt, den eneste hovedperson i den hellige,
almindelige kirke. Og det skyldes ikke vores koncentrationsevne, men at han er
enestående. Ikke alene bliver han stående, men han gør også noget
enestående.
Det kan ikke beskrives med én enkelt overskrift. Der skal mange til. Hver søndag
stiller vi os på en ny udkigspost og ser hans person og indsats fra en ny
synsvinkel.
Se, din konge kommer til dig!
Han kommer til os, før vi kommer til ham. Vi kan ikke selv finde vor Herre. Det er
ham, der finder os. Nok har vi en fornemmelse af, at der må være noget eller
nogen bag ved alt. Vores taknemmelighed, retfærdighedssans og samvittighed er
fingeraftryk fra en usynlig magt, som både vil glæde os og drage os til ansvar,
men vi kan ikke finde og kende denne magt. Uro og uvished er menneskets
religiøse lod. Vi kan ikke bryde gennem osteklokken og ud på den anden side.
Det glædelige er, at han kan bryde ind i den og komme til os.
Se, din konge kommer til dig!
Jesus opsøger os. Han kom til jøderne engang, han kommer til alle i dag. Budskabet om
ham går verden rundt og han med det. Når der tales om ham, er det ham, der
taler til os. Lige nu her i gudstjenesten hører vi om han, og han taler til os,
og han finder os. Da er spørgsmålet, om vi tager imod ham og hylder ham som
kongen i vort liv, eller om vi afviser ham.
Se, din konge kommer til dig!
Han kommer ikke med penge og soldater. Han kommer ikke for at købe sjælene, eller
for at tvinge vore hænder og fødder til at følge ham. Han kommer for at vinde
hjerterne, så vi af glæde følger ham, fordi han er, som han er.
Han kommer med et rige, som ikke er af denne verden. Rigerne i denne verden kender
vi. Den ene magthaver afløser den anden, hvad enten det sker ved valg eller kup
eller ved dødsfald. Nogle er mere fredelige og retsindige end andre, men deres
magt er begrænset, og ofte skuffer de. Kun ganske få bevarer folkets kærlighed
hele livet. Nogle magter at begejstre en kort tid, hvorefter begejstringen dør
hen, indtil en ny lederaspirant med folkelig appel står frem igen. Sådan går
det i denne verden, og selv om man kan være glad for sit fædreland, så er det
dog hverken evigt eller paradis på jord. Det er vort hjem for en tid, men så
heller ikke mere.
Jesus er alternativet til al denne jordiske magt- og pragtudfoldelse. Han er konge i et
evigt rige, men det er ikke et rige, vi kan se – endnu da. Vi kan kun
se, at nogle mennesker føler sig hjemme hos ham, stoler på ham og glæder sig
over ham.
Alle andre riger skal forsvinde en dag, men hans rige bliver stående. Og en dag
skal alle se hans myndighed over hele universet. Men indtil den dag kommer, ser
vi bare det enkle, uanselige, hverdagsagtige ved ham. Nok ligner han Israels
gamle konger – de red efter sigende også på æsler – men han er også dybt
forskellig fra dem. De havde penge og soldater, og skønt nogle var gode, så
skuffede de fleste, og paradiset bragte de ikke.
Se,din konge kommer til dig!
Jesus bringer os det, som verdens almindelige magthavere ikke kan. Først bringer han
paradiset til vores hjerte. Det var det, folkeskaren de dag smagte noget af, da
de brød ud i sang til hans ære.
Jeg ved godt, at mange vil sige, at de fem dage efter råbte, at han skulle korsfæstes,
og det kan da godt være, at mange af dem gjorde det, men andre sang for ham af
et ærligt hjerte, og de fulgte ham, også da folket forkastede ham. Og netop
derfor blev den indre glæde dybere for dem. Jesus skaber en indre glæde og en
sang, som ikke kun er øjeblikkets begejstring, men bliver den dybe glæde, der
overlever alle former for modgang og bærer gennem dem. Jesus skaber ikke en
glæde, der fører ud over al modgang og sorg, men en glæde, der holder i al
modgang og sorg.
Selv de bedste af denne verdens konger, præsidenter og magthavere kan ikke trøste os i
den dybeste nød eller være hos – selv om de ville. De er selv små mennesker som
os andre. Men denne konge kan ene af alle kalde en evig glæde og lovsang frem i
os. Denne lovsang antager meget forskellige former hos os, fra kirke til kirke
og fra person til person. På den ene side synger vi hver søndag de samme ord,
som de sang den dag, Hosianna i det højeste! men på den anden side har
vi hver vores yndlingssalme, hvad enten den så er i salmebogen eller uden for,
og selv om man ikke synger eller ikke bryder sig om musik, så er glæden der
alligevel og finder sine udtryk. Kristus lægger en glæde ind i vores indre, som
ingen andre kan give. Og hver ny generation og hver ny kultur, som vindes for
ham, holder ikke bare lovsangen i live, men folder den også ud i stadig nye
former. Glæden og lovsangen om Kristus er lige så farverig og blomstrende som
hans skaberværks blomsterpragt. Han bringer paradiset ind i vores hjerte, og
hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.
Han kommer til den rige og den fattige, den glade og den bedrøvede, til ham med de
mange venner og til den ensomme og lader os forstå og mærke, at vi er elsket af
ham, lader os mærke, at vi kan ånde lettet op, fordi han renser os fra vor
skyld, lader os mærke, at der er håb, ikke vores vage formodninger, men hans
løfte om, at en dag skal hans godhed og retfærdighed sejre og skabe en helt ny
verden, når denne verden er forsvundet. Han skaber ikke kun paradis i hjerterne
i dag, men også omkring os en dag. Vi tror på kødets opstandelse og det evige
liv på den nye jord. Men inden det sker, går han med os med sin myndighed og
glæde gennem dette brogede menneskeliv. I vor dybeste nød slår andres myndighed
ikke til, men det gør hans. Han er den eneste, hvis myndighed ikke bare
overlever, men også opretholder og bærer os i den dybeste nød. Hans rige er
ikke af denne verden, men det forandrer mennesker i denne verden. Det er nemt
at sige på en prædikestol, men det har langt større vægt, når mennesker, der
har været gennem store kriser, beretter om, hvad Kristus gjorde for dem i det
dybeste mørke, ligesom det har lige så stor vægt, når mennesker kan berette,
hvad hans myndighed og kærlighed betyder for dem på deres lyseste og bedste
dage.
Se, din konge kommer til dig! Og han sætter mennesker i bevægelse, så de begynder at tjene
ham ikke kun med munden, men også med alt, hvad de har. Nogle gør noget så
jordnært som at hente et æsel, og andre lægger grene foran ham eller lægger
deres overtøj som den røde løber foran ham.
Se, din konge kommer til dig! Og da er det tid at tage del i lovsangen og bede ham velkommen
i sit liv. Alle gudstjenester og al virksomhed i den kristne kirke har det til ormål – som vi skal synge om lidt:
Kom, du rens konge, kom!
Hjertet er din ejendom!
Rens det, dan det, som du vil!
Jeg kun dig vil høre til.

Vær velkommen du min fred!
Dig ske tak i evighed!
Drag, Jesus, ind til mig!
Vejen selv du bane dig!

Læg mærke til, at salmedigteren udmærket godt ved, at vi har svært ved at åbne os
uforholdent for Kristus. Der er så meget, der stritter imod. Sådan var det i
gamle dage, da salmen blev skrevet, og sådan er det i dag. Vi har brug for
Frelserens hjælp også dér. Bønnen fortsætter:

Med din trøst min sjæl opfyld
for min frygts og armods skyld
at i troen idelig
jeg må hænge fast ved dig,

at når du i herlighed

kommer anden gang herned
jeg kan dig i møde gå
og retfærdig for dig stå!

Vi
forbereder os i gudstjenesten og bønnen på den store dag ved verdens ende, hvor
Jesus kommer igen som verdens hersker. Da kommer den endelige befrielse. Salig
den, som lever i daglig bøn og forberedelse!
Se,
din konge kommer til dig! for at skabe denne bøn og velkomst og glæde i os hver eneste
dag vi lever!
Af egen
erfaring ved jeg, at denne salme, jeg lige har citeret, er en god hjælp til
bønnen.
Lad os
tage del i bønnen! Lad os lægge vort liv åbent frem for ham, glæder og sorger,
fejl og synder! Han tager imod os. Lad os tage del i glæden! Lad os gå til
nadver og møde ham dér! Lad os alle dage byde ham ind i vort liv!
Se, din
konge kommer til dig! Glædelig advent! Amen