3 korte taler elle prædikener til Alle helgens søndag 5. oktober 2017 kl. 16 i Nivå kirke ved sognepræst Jørgen Sejergaard

Vore tanker og følelser om vore afdøde

Det er en ejendommelig oplevelse at lytte til at disse navne. Nogle af dem vi kendt. Nogle af dem stod os meget nær, og vi har delt meget godt med dem. Vir mærker smerten over, at de ikke er her mere, og vi mærker måske også lettelsen over, at deres lidelser fik ende.

Vi tænker tilbage på vore kære med kærlighed. Tænk, hvis man havde kunnet give dem et knus mere. Nu kan vores kærlighed kun komme til udtryk ved at vi ærer deres minde og måske lægger en blomst på deres grav.

Vi tænker også tilbage på vore kære med taknemmelighed. Tænk på alt, hvad de har været for os, alt, hvad de har givet os. Tænk på alle gode samtaler, alle opringningerne, alle hilsenerne på vore fødselsdage og andre mærkedage. Tænk på gæstfriheden, den gode mad, der serverede, al den hygge, der blev os til del hos dem, alle de gode kærlige ord, al deres hjælp og omsorg, alt det, de berigede vort liv med. De var en del af vort liv. De er måske vore forældre, som gav os livet. Så skylder vi dem jo virkelig meget.

Vi sidder med smerten over, at de ikke er her mere. Det gør ondt. Her er der kun et at gøre, nemlig at bede Gud om hjælp i sorgen og savnet og ellers søge andre kærlige menneskers selskab. Vi sidder også med takken over alt det, som vore kære var for os. Her kan vi gøre flere ting. Vi kan ære deres minde, omtale dem kærligt og godt, og sige Gud tak for alt, hvad han har givet os gennem dem.

Vi sørger, fordi vi elskede dem. Sorgen er kærlighedens pris. Det er ikke let at sørge og savne, men hellere det end slet ikke at have elsket.

De helliges samfund

Gud har givet os mange gaver. Trosbekendelsens sidste afsnit har samlet de vigtigste i seks små udtryk. I dag samler vi tankerne om det tredje, nemlig de helliges samfund. For at sætte det i relief skal jeg første sige lidt om de to forudgående, nemlig Helligånden og den hellige, almindelige kirke.

Enhver, som stoler på Jesus Kristus som sin frelser og herre, har fået den hellige Ånd fra Gud. Gud har åndet nyt liv, ny glæde ind i ham. Gud har åndet tro, håb og kærlighed ind i ham. Gud har åndet saligheden ind i ham. Da Jesus døde på korset og opstod fra de døde, gjorde Gud noget uden for os. Da vi kom til tro, gjorde Gud noget inde i os. Helligåndens gave er Guds livsforvandling af den enkelte. Man bliver ikke en engel, men man får en ny glæde ind i sit liv.

Gud giver os også nye søskende, brødre og søstre i troen. Som kristne er vi en del af et stort internationalt fællesskab, den hellige, almindelige kirke. Vi møder dem her i kirken, og vi møder dem over alt, hvor vi rejser. Vi er ikke lige enige med dem alle sammen, men vi har det til fælles, at Kristus er vores herre og frelser. Gud har så at sige tegnet en cirkel omkring os. Vi er ikke alene. Vi hører sammen med millioner af andre, som også tror på Kristus.

Det særlige, vi hører i dag, Alle Helgens dag, er, at Gud har givet os en endnu større gave. Vi hører ikke kun sammen med de kristne, som lever i dag. Vi hører også sammen med de kristne, som er gået bort, også dem, vi aldrig har kendt fra længst svundne tider, og vi hører sammen med dem, som kommer efter os, dem, som endnu ikke er født. Det store er, at vi en dag skal mødes med dem alle og takke Kristus for, at han frelste os og førte os hjem i Guds evige rige. Det er den store, hvide flok, vi har sunget om.

Vi hører sammen med alle troende kristne i fortid og nutid og fremtid, og vi hører sammen med Guds mægtige englevæsener. Det er de helliges samfund. Det er de helliges fællesskab. Det er Alle Helgen, alle de hellige. Vi kaldes ikke hellige, fordi vi har fortjent det, men fordi Kristus deler sin værdighed med os. Hele denne flok er Himmeriget eller Guds rige. Kristus og hans apostle har ikke lært os at bede til de afdøde kristne, men at glæde os over, at de er kommet hjem til Kristus. De er nu forfremmet til en højere tjeneste end den, de havde her, og engang skal vi se dem igen, når vi skal se Kristus i Guds evige rige. Vi tror på den helt store cirkel, Gud store gave, de helliges samfund.

Saligheden i det kristne liv

Mattæus-evangeliet kapitel 5, vers 3-12:

Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:

”Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger, for de skal trøstes. Salige er de sagtmodige, for de skal arve jorden. Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes.

Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed. Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud. Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn. Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed, for Himmeriget er deres.

Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på. Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene; således har man også forfulgt profeterne før jer. ”

Salighed er mulig. Salighed er virkelig. Midt i denne brogede verden, midt i det omskiftelige menneskeliv er salighed både mulig og virkelig. Nogle mennesker er allerede salige, og alle indbydes til at blive det.

Hvad er salighed? Det er noget andet og mere end lykke! Vi ønsker til lykke med fødselsdagen, bryllupsdagen, et barns fødsel, et nyt job, ny bil, nyt hus, en tillidspost, et jubilæum. Lykke er livsglæde og fremgang. Lykke er opfyldelsen af vore drømme.

Salighed er større og dybere. Salighed er opfyldelsen af Guds drømme om os. Ikke alene skænker Gud os dette liv – det er lykken – men Gud vil også skænke os den evige glæde. Det er saligheden. Og man kan være salig, både når man er lykkelig, og når man er ulykkelig. Saligheden går dybere end lykken.

Dybest set handler hele kristendommen om det. Salmerne i salmebogen handler om det. Midt i livets omvæltninger er det muligt at eje en skat, en rigdom, som aldrig kan forgå, en rigdom, man kan få lov at beholde for evigt.

Her kalder Jesus denne rigdom for Himmeriget. Andre steder bruger han andre udtryk. Kært barn har mange navne. Himmeriget er et rige, som aldrig forgår. Menneskene har altid drømt om varige skatte. Mange har også politiske drømme. Det havde jøderne på Jesu tid, og det har menneskene haft både før og siden. Tænk hvis der kommer en leder, som kan skabe et rige, der aldrig skal forgå – eller bare et tusindårsrige! Mange krige er udkæmpet for den drøm. Islamisk stat er bare den seneste.

Jesus åbner for noget helt nyt. Himmeriget er ikke politisk. Det opnås ikke ved militær kamp.  Det kommer ikke fra mennesker, men fra Gud. Når man lytter til ham, har man allerede Himmeriget.

Som kristne mennesker oplever vi mange forskellige slags dage. Vi oplever dage, hvor alt lykkes, og vi føler os sejrende og glade, og vi oplever også triste dage, hvor meget går os på, og vi føler os ulykkelige. Sådan er livet for alle mennesker, og sådan er det også for os. Vi er mennesker som alle andre.

Vi har også nogle særlige erfaringer. Når vi lytter til Jesu undervisning, påvirkes vi af ham. Vi lærer Kristus bedre at kende, og vi får et andet syn på os selv.

Vi ser, at vi i vore personlige egenskaber mangler alt det, som skulle gøre os fortjent til Himmeriget. Vi har slet ikke den kristelige indsigt og moralske fremgang, som Jesus taler om. Det er det, Jesus mener, når han taler om de fattige i ånden. De fattige i ånden er hans disciple, som var meget menneskelige, havde mange fejl og forstod meget lidt af Jesu undervisning. Sådan var hans disciple den gang, og sådan er vi, hans disciple, i dag. Alligevel lytter vi til Jesus og følger ham, fordi vi ved, at Himmerigets skatte er hos ham. I os selv er vi fattige i ånden, men hos Kristus er vi salige, fordi Gud har givet os Himmeriget.

Når vi lytter til Jesus, bliver vi klar over vores egen situation. Vi erkender vores åndelige fattigdom, og vi kommer undertiden til at sørge over det. Hos Kristus fyldes vi af en dyb længsel efter Gud. Kristus renser vort indre. Han lærer os ikke at tage os selv til rette. Vi lærer at være barmhjertige og stifte fred, og vi opdager, at der kommer modsigelse og måske endog modstand, fordi vi tror på Kristus. Mange anser jo kristendommen for både tåbeligt og nogle endog skadelig. Det kristne liv er ikke en gnidningsfri luksusrejse.

Ansigt til ansigt med alt det vil Jesus åbne vores øjne for saligheden. Midt i det brogede menneskeliv og midt i det kristne livs udfordringer er vi salige, fordi Gud tager sig af os. Kristus fortæller os noget, som vi ikke selv kan se eller tænke os frem til. Han åbner vores tanker og følelser for noget uventet og ellers utilgængeligt. Vi har en rigdom, som Jesus skænker os. Vi kan ikke se den, og vi kan ikke føle den, men vi har hans ord for, at vi har den, og hans ord har en forunderlig til at sætte vore følelser i sving, så vi smager hans godhed. Vi oplever kraften i hans ord. Han trøster os i sorgen og stiller vor længsel efter retfærdighed.

Mægtige kræfter kæmper om magten i verden - stormagter, terrorbevægelser, rigmænd. Man kan blive meget skræmt ved al denne magtopvisning og –anvendelse. Hvem vinder til sidst? Jesus siger, at det i sidste ende ikke er nogen af disse mægtige, som skal få verden i eje. Derimod skal de sagtmodige arve verden. At være sagtmodig vil sige, at man hos Kristus lærer at tåle uret og afstå fra at bruge vold. Det betyder ikke, at det er syndigt at være soldat eller politimand, for dem kan vi ikke undvære. Når de handler retfærdigt, er de med til at dæmpe det onde og holde det nede, så der opretholdes gode vilkår på jorden. Så langt så godt. Men meningen med menneskelivet, lykken og salighed nås ikke ved magtanvendelse. Følger man derimod Kristus, skal man arve jorden. Følger man ham, har man fremtiden for sig.

Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud. I os selv har vi ikke rene hjerter. Kristus renser os, og det fører i sidste ende til, at vi skal se Gud i hans evige rige. Da bliver saligheden synlig. Da har vi nået målet. Da har vi sejret over livets modgang og er kommet hjem. Og så længe vi lever her, vil Kristus varme vore hjerter og opmuntre os med dette håb. Hold ud! Se fremad! ”Jeg er hos jer”, siger han. Sådan lyser han for os.

Amen