Karlebo Sogn

Karlebo - Nivå - Egedal Kirker

Kirke og fællesskab for alle

Koncert

Koncert

Koncert

Torsdag 16. oktober 2025, kl. 19:00 - 20:00
Nivå Kirke, Nivå Kirkevej, 2990 Nivå
Doppler Duo - Vibeke Evald er vært
Fri entré

Doppler Duo består af blokfløjtenist Monica Schmidt Andersen og organist Tina Christiansen, som begge er solistuddannede fra konservatorierne i hhv. Odense/Stockholm og Aarhus/Malmö. Doppler Duo brænder for at dele og formidle musikoplevelser, og der er ikke grænser for, hvilken musik duoen kaster sig over, og hvilke blokfløjter og tangenter der spilles på. Siden Doppler Duo blev dannet i 2012, har duoen spillet en lang række koncerter over hele Danmark samt i Sverige, og i 2024 udkom det anmelderroste album "Danish Concertos for Recorder and Organ" på pladeselskabet Svitzer Music med verdenspremiereindspilninger af fire store danske værker for blokfløjte og orgel af komponisterne Thomas Koppel, Martin Lohse, Thomas Clausen og Lars Kristian Hansen. Albummet har opnået stor opmærksomhed hos anmeldere over hele verden: ”The collaboration of Andersen and Christiansen is seamless, intuitive, and exquisitely musical. […] Keep an eye out for this recording and this ensemble.” - The American Organist ”Her er to musikere som evner å lytte til hverandre og som må ha en intuitiv felles forståelse for musikken.” - Orgelspeilet, Norge ”It is rare that we get to hear such brilliant artistry” - Organ Australia “Den milt sagt välutbildade och suveräna Doppler Duo med Monica Schmidt Andersen, blockflöjter och Tina Christiansen, orgel, framför verket med en härlig poesi och dramatik […] och alltsammans spelat med en lekfull träffsäkerhet som söker sin like.” - Orgelforum Sverige En af grundstenene i Doppler Duos repertoire er desuden barokmusikken. Duoen spiller alt fra virtuose koncerter, hvor orglet agerer et barokorkester for fuld udblæsning med blokfløjten i toppen i kapløb med de hurtige noder, over de mest fantastiske sonater til de kendteste barokværker. Doppler Duo sætter altid en ære i at supplere musikken med gode historier, som giver publikum en forståelse for musikken og fører dem direkte ind i hjertet af al den fantastiske musik, som duoen holder meget af at præsentere ved deres koncerter. Ved koncerten i Nivå Kirke kan publikum bl.a. se frem til at høre musik af Antonio Vivaldi og Martin Lohse. www.dopplerduo.dk

Du vil måske også kunne lide...

Karlebo Sogn

Rantzausvej 2, 2990 Nivå

49 14 55 84

  karlebo.sogn@km.dk