Hvorfor skulle Jesus dø?

 Af Jørgen Sejergaard 11. april 2014, bragt med tilladelse

En moders svar til sit barn

 Igår, da vores ældste igen spurgte mig, "hvorfor Jesus skulle hænge der på korset og dø", brugte jeg for første gang en helt ny forklaringsversion, som jeg havde tænkt lidt over. Vores datter kender historien om Snehvide ret godt, så jeg prøvede at illustrere "de onde magter" som Den onde Dronning i historien. Ligesom Dronningen ikke brød sig om Snehvide, var der nogle mennesker som ikke brød sig om Jesus. Tror det lykkedes mig at skabe en smule forståelse, og kan se nu at det måske også giver meget god mening ifht dine ord nedenfor. Ja, vi bliver sat på nogle pædagogiske udfordringer nogle gange når ting skal forklares i børnehøjde. Og når det er sagt så giver det også forældrene anledning til at reflektere over ja: " hvorfor er det egentlig sådan". Endnu en gave som børn kan bidrage med. 

Mit eget svar til voksne

For nogle år siden stillede en mand mig følgende spørgsmål: Hvordan kunne Jesus hjælpe os ved at dø på korset?

Jeg svarede, at Jesus i sin død overvandt Dommedag for os.

Han spurgte så, hvordan Jesus kunne få kontakt med Dommedag, længe før denne dag er indtruffet. Hvordan kan Jesus midt i verdenshistorien overvinde noget, der først kommer ved verdenshistoriens slutning?

Det kunne jeg ikke svare på, så jeg bad om nogle dages betænkningstid.

De følgende dage søgte jeg alle mulige steder i Bibelen for at finde et svar, og det fandt jeg. Jeg fandt det hos Paulus, som virkelig har gjort sit hjemmearbejde, og min respekt for ham steg adskillige grader.

Han gør i sit brev til galaterne kapitel 3, vers 13 opmærksom på to ting (side 1064 i den nuværende almindelige udgave af Bibelen):

1)      Moseloven siger, at en henrettet, der hænger på et træ, er en Guds forbandelse  (5 Mos 21,22-23)

Moseloven taler i øvrigt ikke meget om forbandelse, men den siger dog, at mennesker kan forbande både Gud og hinanden, og den siger, at Gud forbander enhver, der ikke holder denne lov i alt. Men i en bisætning siger den altså også, at en henrettet, der hænger på et træ, er en Guds forbandelse. Det var skik i Oldtiden, at man hængte henrettede forbrydere op i et træ. I denne ene type tilfælde er Guds forbandelse lagt i menneskehænder. Normalt brugte jøderne stening som henrettelsesmetode, men ved at kræve, at romerne skulle korsfæste ham, fik de også udstillet Jesus for alle som forbandet af Gud. Konsekvensen er, at alle kan se, at han ikke er den Messias  eller Kristus, som jøderne venter sig ud fra de gammeltestamentlige profetier.

2)      Jesus har løskøbt os fra Moselovens forbandelse (Gal 3,13).

Til forskel fra alle andre har Jesus overvundet Moselovens ved at opstå fra de døde. Ikke alene brød han dødens magt, men også forbandelsen. Jesus fremstår altså som sejrherre over tilværelsens stærkeste og mest ødelæggende kræfter.

Konklusion: Jesu fjender brugte de værst tænkelige våben mod Jesus og troede dermed, at de havde ryddet ham endegyldigt af vejen, både mht liv og ære, men det gik stik modsat: Jesus stod op fra de døde med endnu større ry end før. Han har overvundet både døden og forbandelsen.

Det sidste tror jeg, at børn godt kan forstå noget af.

Der mangler dog et punkt endnu, inden det står helt klart. Døden er nemlig aktuel for alle, men hvad med forbandelsen? Hvad kommer Moselovens eller Guds forbandelse os ved, som hverken er jøder eller oldtidsmennesker?
Mit svar er, at den dårlige samvittighed, som også børn tidligt erfarer, er en snert af Dommedag og dermed Guds forbandelse. Vi mærker i den dårlige samvittighed en kraft, som er stærkere end os selv, og som hele tiden taler om vort ansvar.

 Døden tager livet fra os, og den dårlige samvittighed tager sjælefreden fra os. Mennesker kan tilgive os det, som vi har gjort med dem, og det oplever vi klart som en lettelse, men intet menneske kan tilgive os alt det forkerte, vi har sagt, tænkt og gjort. Og ingen kan befri os fra døden.

Kristendommens glædelige budskab, evangeliet, er, at Jesus har overvundet disse to magt, og han vil hellere end gerne dele sin sejr med os. Derfor indbyder han alle til at bede ham om hjælp, blive døbt og komme ind under hans beskyttelse. Han siger: Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet (Joh 5,24).

Derfor vil jeg sige til børnene, der spørger:
Alle onde kræfter fór løs på Jesus og dræbte ham, fordi de ikke brød sig om ham, men han overvandt dem ved at stå op fra de døde, og hvis vi tager imod hans fremstrakte hånd, så beskytter Jesus os mod de onde kræfter.

Det er denne tryghed, som er selve ånden i Fadervor.

I et salmevers udtrykkes denne tryghed således:

 Under dine vingers skygge
som i barndomshjemmet trygge
vandrer vi trods storm og slud;
fries vi end ej for fare,
dog for mørkets magt og snare
du bevarer os vor, Gud
                             DDS 50,5

Eller:

I dit frelsernavn hernede
er et fristed underfuldt
fra al synd og fra Guds vrede,
fra al sjælens tørst og sult,
fra al verdens sorg og nød,
fra forkrænkelse og død,
i dit frelsernavn er freden,
troen, håbet, kærligheden.
                             DDS 58,3

Eller i denne bøn om trygheden:

O Jesus, du min glæde,
du dine vinger brede
og sænke om mig ned!
Vil Slangen mig omslynge,
Så lad din engel synge:
Det barn er gemt i Herrens fred!
                             DDS 759, 6

DDS er Den danske salmebog, aut. 2002, udgivet 2003.