Prædiken til Juleaften 2019

Prædiketekst: Lukas-evangeliet, kapitel 2, vers 1-20:

Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Bethlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget. I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem: “Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.” Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang: “Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!” Da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden: “Lad os gå ind til Bethlehem og se det, som er sket, og som Herren har forkyndt os.” De skyndte sig derhen og fandt Maria og Josef sammen med barnet, som lå i krybben. Da de havde set det, fortalte de, hvad der var blevet sagt til dem om dette barn, og alle, der hørte det, undrede sig over, hvad hyrderne fortalte dem; men Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem. Så vendte hyrderne tilbage og priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, sådan som det var blevet sagt til dem.

Når englene synger, holder kirken fest. Da Jesus var født, talte englen om det til hyrderne på marken Da Jesus var opstået fra de døde Påskedag, var der engle til stede og fortalte, at han var opstået. Da Jesus fór til himmels og blev indsat som af Gud som universets hersker på Kristi himmelfartsdag, da var der engle til stede, som sagde, at han skal komme igen på samme måde, som de så ham fare til himmels. Når englene taler, gør Gud store ting, og så er det værd at feste.

Juleevangeliet er så enkelt: I dag er der født jer en frelser i Davids by.

Enhver kan jo forstå, at det er godt. Nogen vil os det godt. Vi kan være vildt uenige om Gud og Jesus og kristendommen og kirken og al verdens ting, men lige her tror jeg, at de fleste føler, at det lyder godt. Nogen vil os det godt.

Juleevangeliet er enkelt: I dag er der født jer en frelser i Davids by.

Juleevangeliet er også dybt, når det siger, hvem barnet er: han er Kristus.

Kristus er indbegrebet af jødernes forventninger gennem hundreder af år. Det gamle Testamente er fyldt af forudsigelser om Kristus, som Gud skal sende en dag. Han skal genoprette. Han skal redde. Han skal sætte alt i stand. Han skal tage sig af de svage og forkomne. Han vil sørge for, at der kommer retfærdighed på jorden, og i sidste ende bringer han menneskene tilbage til paradiset. Og han skal ikke kun redde Israel, men også alle andre folk på jorden.

Juleevangeliet siger ganske enkelt: Nu er han født.

Men det standser ikke her. Juleevangeliet går endnu dybere, for hvem er barnet dybest set: han er Herren.

”Herren” er Guds navn. Vi kender det også som Jahwæh eller Jehovah.

Nu bliver det pludselig meget stort og ligefrem svært. Nu står spørgsmålene og kommentarerne og kritikken i kø. Alle mulige beskeder tikker ind.

Juleevangeliet har sin egen enkle tilgang til denne dybe sandhed. Hyrderne gik og fandt barnet. Dér fortalte de, hvad de havde hørt, og så gik de ud på marken igen, mens de lovpriste Gud for alt, hvad de havde hørt og set.

Måske er det hyrderne, der har forstået det hele bedst. Det er lige netop deres tilgang, vi finder i vore julesalmer:

”Og lad os gå med stille sind som hyrderne til barnet ind med glædestårer takke Gud …”

Alligevel kan vi se, at Bibelens forfattere senere satte flere ord på sagen - ikke for at gøre Jesus sværere at forstå, men for at udfolde hans storhed for os.

En af dem skriver, at Jesus er, citat: Guds herligheds glans og hans væsens udtrykte billede (Hebr 1,3). Ligesom solen har sin lysglans, sådan har Guds herlighed sin glans, og det er Jesus Kristus. Barnet i krybben er glansen fra Guds herlighed. Barnet i krybben er Guds væsens udtrykte billede. Når Gud skal udtrykke sit væsen for os, så sender han barnet i krybben.

Et barn er noget af det allermest grundmenneskelige, der findes. Alle er vi begyndt som spædbørn. Og et lille barn rører ofte ved nogle af vore dybeste følelser. Det er nok grunden til, at juleevangeliet er så populært og tiltrækker mennesker over hele verden.

Budskabet fra Gud handler om ét eneste menneske, barnet i krybben. Han er noget særligt. Han er verdens lys og frelser.

Og dette budskab henvender sig til alle mennesker. I den forstand er vi alle noget særligt for Gud. Han kender os. Han værdsætter os. Han elsker os. Han vil os det bedste, og derfor har han tilbudt os det bedste, nemlig sin egen evige visdom, sit eget skaberord, sit væsens udtrykte billede, glansen fra hans herlighed, og det er alt sammen barnet i krybben.

Juleevangeliet handler ikke om, hvad vi skal gøre, men om, hvad Gud giver. Han giver os selve tilværelsens hemmelighed. Barnet i krybben er denne hemmelighed. Og Gud indbyder os til at leve livet med ham, en livsvandring med dette barn ind i hans voksne liv og ind i evigheden. Ham bliver vi aldrig færdige med. Hans visdom og kærlighed er uudtømmelig. Det er så enkelt, at små børn kan være med. Det er så stort, at voksne har svært ved at følge med. Han er nær i sin kærlighed og ufatteligt dyb i sin visdom. Det har dyb sammenhæng med, at han netop er glansen fra Guds herlighed.

Gud er så stor og mægtig, at han kan give os alt i dette lille spædbarn i krybben. Dette barn er Guds største skat, og han kan blive vores største rigdom. I dette barn åbner sit hjerte og sit skatkammer for os og byder os indenfor.

Hvad var det profeten Esajas sagde århundreder før Jesu fødsel i den gamle profeti eller forudsigelse?

For et barn er født, en søn er givet os, og herredømmet skal ligge på hans skuldre. Man skal kalde ham Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader, Freds fyrste.

Så stor er han. Så store ting gør han.

Når englene synger, er der store dybder og store rigdomme.

Der er også lys og håb.

På de gode dage, hvor livet smiler til os, siger Gud gennem dette barn: Her får du de evige glæder, som kan fylde dig helt, de evige glæder, som du kan beholde for evigt. Dette barn kaster endnu mere glans over dit liv, end det har i forvejen.

På de onde dage, hvor tilværelsen går os imod, og hvor fortvivlelsen og håbløsheden truer med at suge os ind i det dybeste mørke, der lyser dette barn op for os, og dér siger Gud: Fortvivl ikke, for jeg vil redde dig gennem dette barn.

Når englene synger, er der lys og håb.

Hvad betyder så alt det i vores travle hverdag med alle dens problemer?

Det betyder, at man får et fast holdepunkt i livet, som giver en indre ro, man kan møde alle ting med. Så er man ikke alene. Så er man både elsket og beskyttet og vejledt. Så har man Guds store ressourcer i sit liv.

Det gælder både, når jobbet går godt, og når man bliver fyret. Det gæler både, når familielivet går godt, og når man bliver skilt. Det gælder både, når det går børnene godt, og når det går dem skidt. Det gælder både, når vi er raske, og når vi er syge. Det gælder både, når vi synes, at vi er gode, og når vi er både skyldige og skamfulde. Det gælder både, når vi har fællesskab med mange mennesker, og når vi er ensomme. Det gælder både, når vi er unge, og når vi er gamle. Det gælder både, når vi lever, og når vi skal dø.

Hos ham kan menneskenes urolige sjæle finde fred og ro. For hvad er det, vi søger, når vi gerne vil have flere likes end alle andre? Hvad er det vi søger, når tøjet ikke kan blive flot og dyrt nok? Hvad er det, vi vil opleve, når ferien ikke kan komme længere væk? Hvad er det, vi søger, når lønnen ikke kan blive høj nok? Hvad er det, vi vil mærke, når underholdningen ikke kan blive intens nok? Hvad er det, man vil nå, når man presser sig til det yderste i sporten, og kun høster en berømmelse, der snart er borte? Hvad er det, vi søger, når vi søger noget, som er større end os selv? Hvad er det, som skal mætte os med mening og mål?

Hver har vi vores svar, men Gud siger: Søg barnet i krybben, så møder I det helt store, den største af alle. Her får I de højeste oplevelser og den dybeste ro. Her kommer du til at se på dig selv og dine medmennesker med en helt anden værdiskala. Kun ham synger englene om. vad er det, v viol

De synger om ham, som er det faste holdepunkt for tid og evighed, og når englene synger, kan vi nynne med. Englene synger noget ind i vores sind, som vi ikke selv kan skabe eller finde frem til. Den sande, levende Gud søger efter os for at give os sin fred. Midt i vores ufredelige verden skænker han os sin indre fred som et forskud på den evige glæde og retfærdighed i paradiset.

Før Jesu fødsel famlede menneskene i blinde uden håb. De var alene med ondskab, skyld og død. Kun jøderne havde Guds løfte om frelseren at holde sig til. Da Jesus kom, tændte Gud sit lys i verden og lod det brede sig ud til alle folk, os så vel som alle andre. Nu er der redning at få fra ondskab, skyld og død.

Verden er skøn, og vi skal passe på den, men vi kan ikke bygge vort liv på den, for den forgår en dag. Derimod kan vi bygge på barnet i krybben, for han forgår ikke. Barnet i krybben er en klippe, mere urokkelig end selv jordens største bjerge.

Julen handler om et lille nyfødt spædbarn, der ser ud som alle andre, og dog er anderledes end alle andre. Han er enestående - som englen sagde det: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.

Barnet i krybben er enestående, og han er også håndgribelig. De gik til Bethlehem og fandt ham. De fik lov at se ham, måske også holde hans lille hånd. Juleevangeliet lyder eventyrligt, men er virkeligt på den allermest konkrete, håndgribelige måde. Lige så håndgribeligt vi er til stede her i dag, lige så håndgribeligt blev Guds evige søn til Marias menneskesøn i krybben. Nu er der forbindelse fra Gud til os. Barnet i krybben er forbindelsen mellem himmel og jord.

Julegudstjenesten er ikke kun en tænkepause i et stressende liv, hvor man presses til nye præstationer og nye materielle belønninger. Julegudstjenesten er også en åben dør ind til et helt andet liv, hvor man får helt andre værdier ind og rigdomme ind sit liv, så man kan møde hverdagen helt anderledes og indrette sit liv på en helt ny måde.

Budskabet om Jesus Kristus indeholder stof til en hel livsvandring, til eftertanke, fordybelse, rigdom og ballast, hver eneste dag. Her er der frelse, tilgivelse for vore synder, opstandelse og evigt liv i fællesskab med Gud.

Lad os gå ind i Guds skatkamre!          

Glædelig jul  

Amen