Prædiken til Hellig Tre Kongers søndag 3. januar 2021

Prædiken til Hellig Tre Kongers søndag 3. januar 2021

Prædiken til Hellig Tre Kongers søndag 3. januar 2021

# Arkiv

Prædiken til Hellig Tre Kongers søndag 3. januar 2021

Prædiken til Hellig Tre Kongers søndag 3. januar 2021 kl. 09.00 i Karlebo kirke og kl.10.30 i Novå kirke ved sognepræst Jørgen Sejergaard, jse@km.dk

Prædiketekst: Mattæus-evangeliet, kapitel 2, vers 1-12:

Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes’ dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte. ”Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.” Da kong Herodes hørte det, blev han forfærdet og hele Jerusalem med ham. Og han sammenkaldte alle ypperstepræsterne og folkets skriftkloge og spurgte dem, hvor Kristus skulle fødes. De svarede ham: ”I Betlehem i Judæa. For således er der skrevet ved profeten: ’Du Betlehem i Judas land, du er på ingen måde den mindste blandt Judas fyrster. Fra dig skal der udgå en hersker, som skal vogte mit folk, Israel.’”

Så tilkaldte Herodes i al hemmelighed de vise mænd og forhørte dem indgående om, hvornår stjernen havde vist sig. Og han sendte dem til Betlehem og sagde. ”Gå hen og spørg jer nøje for om barnet; og når I har fundet det, så giv mig besked, for at også jeg kan komme og tilbede det.” Da de havde hørt på kongen, tog de af sted, og se, stjernen, som de havde set gå op, gik foran dem, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var. Da de så stjernen, var deres glæde meget stor. Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra. Men i drømme fik de en åbenbaring om ikke at tage tilbage til Herodes, og de vendte hjem til deres land ad en anden vej.

Prædiken

En stjerne på himlen og vismænd fra Østen. Underfulde ting sker ved Jesu fødsel.

Her skal vi skelne mellem småt og stort, mindre vigtige ting og meget vigtige ting – og så det allervigtigste.

Stjernens og vismændenes identitet hører til de mindre vigtige ting:

Der foregik noget helt særligt på stjernehimlen i tiden op til Kristi fødsel. Planeterne Saturn og Juppiter mødtes tre gange samme år og kun i stjernetegnet Fiskene. Det er ikke sket siden[1]. Nogen vil så spørge: Hvad var det da, der skete i 2020? Da mødtes de kun én gang, den 21. december, og da i et andet stjernetegn. Det sker hvert tyvende år, så det er ikke så sjældent. Men det, der skete ved Jesu fødsel, har ikke gentaget sig. Det var virkelig usædvanligt.

Vismændene var ikke hellige, men de kom til den Hellige. De var ikke nødvendigvis tre, men de kom med tre gaver. Der var ikke nødvendigvis konger, men de kom med kongelige gaver.

Det var de mindre vigtige ting. Nu kommer vi så til de virkelig vigtige ting.

Gud råder over hele universet, både himmel og jord. ”Vi tror på Gud fader, den almægtige, himmelens og jordens skaber”, siger vi i Trosbekendelsen. Gud har skabt det vældige himmelrum med milliarder af stjernehobe, der hver rummer milliarder af stjerner. Gud opretholder himmelrummet og holder det hele i bevægelse. Vores naturvidenskab opdager hele tiden nye ting og nye sider af de naturlove, som det hele fungerer efter. Vi opdager også ting, vi ikke kan forklare. Hele dette vældige univers står under Guds herredømme. Uden hans magt ville det hele falde sammen. Gud er herre over himlen.

Han er også herre over jorden. Han lader store ting ske i menneskenes liv og inspirerer os til at gøre bestemte ting.

Men hvor stjernerne adlyder Guds mindste vink, gør menneskene ofte modstand. Når Gud indbyder, siger mange nej. Det sker endog, når Jesus eller en af hans engle direkte viser sig for nogen.

Både Guds indbydelse og Guds måde at styre verden på vækker modstand. Under corona-krisen har de fleste nok opdaget, at vi ikke har styr på alt. Om Gud har sendt coronaen, eller han har tilladt den, ved jeg ikke, men intet kan ske uden hans tilladelse, og vi kan kun bekæmpe denne virus, hvis Gud giver os ressourcerne til det. Videnskaben er ikke en maskine, man kan trykke på, og så kommer der helt automatisk den ønskede vaccine ud kort efter. Videnskabsfolk er rigtige mennesker, der både kan være geniale og have held i sprøjten, men også blive trætte og tage fejl. Den eneste, der har styr på alt, er Gud. En af Bibelens forfattere beder sådan: Herre, indgyd folkene frygt, så de forstår, at de kun er mennesker (Salmernes Bog i Det gamle Testamente, kapitel 9, vers 21). Det er gået i opfyldelse. Vi har lært, at vi ikke har kontrol over alt. Vi skal arbejde for en løsning, det er vores kald og forpligtelse ud fra buddet om næstekærlighed, men vi råder ikke for udfaldet og slet ikke for frelsen.

Der tales om vaccinen, som om den var vores frelse, men selv om vi får succes med den, skal vi jo stadig dø – bare af noget andet.

Den virkelige redning findes hos Gud og kommer fra Gud. Det er det allervigtigste. Han har sendt os frelsen, og den frelse er Jesus selv. Gud arbejder at vinde vore hjerter for ham. Og det sker trods menneskelig modstand. De sidste to hundrede år har været den mest kristendomsforfølgende og kristendomskritiske tid nogensinde. Aldrig har så mange kristne været chikaneret og forfulgt. Aldrig har filosofi, medier, videnskabsfolk og undervisningssystemer kritiseret kristendommen så meget og søgt at fjerne den. Modsat har kristendommen aldrig haft så megen fremgang og tilslutning. Og alt det tog sin begyndelse ved Jesu fødsel.

Gud indbød både jøder og hedninger. Der var nogle, som sagde nej. Både de jødiske skriftkloge og deres konge, Herodes, fik færten af, at noget stort var sket ude i Bethlehem, men de skriftkloge tog ikke ud for at undersøge sagen – det var ligegyldighed - og Herodes endte med at sende soldater ud for at slå barnet ihjel – det var den skinbarlige ondskab. Og der må have været mange andre hedenske stjernetydere, som så det samme himmeltegn, men blev hjemme. Man har fundet en lertavle i Irak fra denne tid, og den viser, at man allerede året før havde beregnet, at der ville ske usædvanlige ting på stjernehimlen året efter. Nogle af disse vismænd kom til Israel og fandt Jesus, men vi hører ikke i de nærmeste år derefter om en masseomvendelse til Jesus blandt stjernetyderne i Østen. Så hverken blandt jøder eller hedninger tog alle mod Jesus. Men de, der tog imod ham, blev fyldt af glæde. Det gjaldt både hyrderne og vismændene.

Gud sender ikke altid en missionær eller en præst. Han kan bruge både engle og stjerner og meget andet for at føre os til Jesus Kristus. Gud sendte sin engel og indbød de fattige jødiske hyrder i Bethlehem, og de tog mod indbydelsen. Gud brugte datidens stjerneforståelse til at indbyde nogle hedenske stjernetydere til at lede efter den nyfødte Jesus. Juppiter anså man for kongestjernen, og Saturn for jødernes stjerne, og stjernetegnet Fiskene anså man for tegnet for de sidste tider. Budskabet var: Nu er det de sidste tider, og en konge er født hos jøderne. Disse hedenske stjernetydere tog imod indbydelsen. De både ledte efter og fandt barnet Jesus, jødernes evige konge.

Søg, så skal I finde, siger Jesus (Mattæus-evangeliet, kapitel 7, vers 7). Vismændene søgte efter jødernes konge, og de fandt ham. Men ligesom Gud overrasker os ved at kunne bruge en stjerne til at lede vismændene til ham, sådan overrasker han også ved, at de fandt meget mere, end de søgte. De fandt ikke bare en jordisk konge, men også Guds frelse fra synden og døden. Hvor meget de blev klare over det, ved vi ikke, men der står, at de blev fyldt af en meget stor glæde, da de så stjernen over huset med barnet, og der står, at de faldt ned og tilbad barnet. Og hvis vi fornemmer skønheden og storheden og sandheden i det, og det griber vore hjerter at høre om dette højdepunkt på deres rejse, så skal vi vide, at beretningen her på sin egen stilfærdige måde indbyder os til at gøre samme livsrejse og samme erfaring. Og som salmedigteren Grundtvig siger: Vores ledestjerne er Bibelen. Og læg mærke til, at vismændene først fandt ud af, at Jesus var født i Bethlehem, da de havde været inde om Jerusalem fået svar fra Bibelen.

Søg jødernes konge, så skal du finde Guds frelse! Også i dag gælder det, at den store, evige glæde findes i at lede efter og finde den frelser, Gud har sendt til os. Midt i en broget, kriseramt og ond verden lader Gud os finde sin frelse, Jesus Kristus.

Nu er det Hellig Tre Konger, og vi slukker de lys, som vi har lavet og tændt, men som Niels Johansen har skrevet i en salme:

”Gudslyset lyser, når lysene slukkes, selv ingen djævel kan puste det ud.”

Glædelig Hellig Tre Konger!

Amen

[1] Tredobbelt konjunktion (tre møder på samme år) er sket en del gange i andre stjernetegn, herunder delvis i Fiskene, men aldrig ALENE i Fiskene siden Jesu fødsel.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

  Karlebo Sogn   ·   Kirkekontoret, Rantzausvej 2 , 2990 Nivå - 49145584       +       karlebo.sogn@km.dk