Tale ved gospeladventskoncerten 5. dec. 2017 kl. 19.30 i Egedal kirke af Jørgen Sejergaard.

Advent betyder ankomst. Det er Jesus, der kommer. Han kommer ved verdens ende. Han kommer og standser alt ondt. Han kommer og skaber en ny verden. Han kommer for at hente alle Guds børn hjem til paradiset. Det er kristendommens ultimative håb.

Han kommer også nu. Han kommer til os alle her, og han kommer til den enkelte. Vi er sammen her for at høre gospel. Vi er her også som enkeltpersoner med al vores forskellighed, den ydre, som alle kan se, den indre, som kun vi selv og Jesus kan se.

Han rækker en kærlig hånd frem mod os, fordi han bryder sig om os. Når det gør ondt på os, gør det ondt på ham. Når det går os godt, glæder han sig. Jesus rækker kærligt sin hånd frem mod os for at tilbyde os sit venskab og sin hjælp. Det er altid godt at møde åbenhjertige og kærlige mennesker.

Jesus omtaler sig selv på mange måder. Vi skal om et øjeblik synge om en af dem: Hvilken ven vi har i Jesus. Han siger det selv i Johannes-evangeliet: Jeg kalder jer ikke længere tjenere, for tjeneren ved ikke, hvad hans herre gør, jeg kalder jer venner, for alt, hvad jeg har hørt af min fader, har jeg gjort kendt for jer (Joh 15,15).

Andre menneskevenner kan gøre meget for os, men hverken følge os hele vejen eller løse os af den dybeste nød, men det kan han.

Derfor er det så livgivende at overgive sit liv til ham og følge ham. Og er man i tvivl om hans eksistens, så må man beslutte sig for, om man vil søge, og vil man søge, så har man lov at bede sådan: ”Herre, hvis du findes, så hjælp, og vis mig, at du findes!” Den bøn vil han høre. Den kan vi trøstigt bede hver dag. Han siger selv: Bed, så skal der gives jer (Matt 7,7).

Hjælpen fra Jesus går dybere end andres. Ingen andre kender os, som han gør. Andre ser os til tænderne og kan fornemme noget af det, der ligger bag, men meget er alligevel skjult for andre. De fleste har noget, de holder for sig selv. Jesus kan vi ikke skjule noget for. Ikke alene ser han det, vi ikke bryder os om at vise andre, han ser også til bunds i det, vi ikke selv forstår. Han kender os bedre, end vi selv gør. Han ser vore længsler og drømme, vore fejl og nederlag, vor skam og vor skyld. Han ser os, som vi er, og han bryder sig om os, som vi er.

Vor dybeste nød er skyld og død. Skylden tager freden fra os, og døden tager livet fra os. Det er alle menneskers nød. Det har vi tumlet med altid, og vore tænkere og kunstnere har søgt at hjælpe os med at indse det og komme til rette med det. Stolte rejser vi os og ser det i øjnene. Mismodige og vemodige synker vi sammen og resignerer.

Midt i dette mørke har Gud tændt sit lys for os. esus er lyset, der befrier os fra mørket. Gud siger til ham: Jeg … gør dig til … et lys for folkene (Es 42,6). Han er svaret på vore dybeste behov. Han er stærkere end både skylden og døden. Han har myndighed til at befri os. Han forstår vor smerte og vil løse os fra den. Vi  tænder lys i kirken for at pege på Jesus, som er lyset fra Gud, der skinner i verden.

Advent betyder ankomst. Det er Jesus, der kommer. Det er ham, vi fejrer.

Glædelig advent

Amen